Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Nervevæv (Nervefiber: Et Axon med tilhørende nerveskede
• Perifere…
Nervevæv
Nervefiber: Et Axon med tilhørende nerveskede
• Perifere axoner omgives af en skede af Schwannske celler - disse kan danne myelinskede
a. myelinerede nervefibre
b. umyelinerede nervefibre
• Axoner i CNS (ledningsbaner) kan ligeledes omranses af en myelinskeden af oligodendrocytter
• Umyelinerede axoner i CNS kan være adskilt af gliaceller
• Myelin består af 70% lipid (primært cholesterol) og 30% protein
• Myelin giver mulighed for hurtigere nerveledning
Perifere nervefibre (axon + skede):
- Umylieniserede fibre:
• m. Schwannsk celle / uden myelisering
• Typisk neuroner m. lav diamenter
• Ledningshastighed <1 m / s
.
- Umylieniserede fibre:
• m. Schwannsk celle / uden myelisering
• Typisk neuroner m. lav diamenter
• Ledningshastighed 120 m / s
.
- Schwannsk celle
• ligger omkring perifere axoner (en del af nervefiberen = axon + skede) / kan danne myelinskeden
.
- Proces:
1.Den Schwannske celles mesaxon forlænges og danner en løs membran-spiral omkring axonet
2.Det spiralsnoede plasmalemma fortrænger den Schwannske celles cytoplasma - kompakt myelin opstår
3.Under sammenpakningen danner de ydre membranoverflader den intraperiodiske linje - smelter sammen og danner den større tætte linje (major dense line).
.
- Ranviersk indsnøring
• Interval mellem 2 myelinsegmenter (2 schwannske celler)
• Få mikrometer
• En kollateral fra et axon kan afgives her
• Internodalsegment - strækningen mellem 2 indsnøringer (200 - 500 μm)
- Schmidt-Lantermanske incisurer
Defekter i myelinet (diameter på axon, alder)
Centrale myelinerede nervefibre• Myelinskeden dannes af oligodendrocytter
• Hver oligodendrocyt forsyner mere end ét axon med myelinsegmenter
• Oligodendrocytten danner lag på lag af spiralsnoet plasmalemma (som Schwannske celler)
- Grå substans
• Nervecellelegemer og deres dendritter med spinae og synapser
• myelinerede og umyelinerede axoner med deres forgreninger
• protoplasmatiske astrocytter
• oligodendrocytter
• mikroglia
.
- Hvid substans (Farven skyldes det store indhold af lipidholdigt myelin)
• myelinerede axoner (overvejende)
• oligodendrocytter
• fibrøse astrocytter
• mikroglia
- Perifere nerver
• Bundter af nervefibre (axon + skede)
• spinalnerver: dannes af fibre forbundne med rygmarven
• hjernenerver: dannes af fibre forbundne med hjernen
• Indeholder meget bindevæv (beskytter og understøtter)
– Epineuriet tæt, uregelmæssigt bindevæv - tykt lag, fiberrigt
– Perineuriet færre fibre, kontaktkomplekser, perineuralskeden - omgiver fascikler
– Endoneuriet løst bindevæv - omgiver de enkelte nervefibre
- Ganglier
• Ansamling af nervecellelegemer udenfor CNS
– hjernenerveganglier og spinalganglier
• der findes kun ganglier for sensoriske neuroner (pseudounipolære)
• hele gangliet er omgivet af bindevævskapsel der sender
trabekler ind i gangliet
• de enkelte nervecellelegemer er omgivet af satellitceller
• cellelegeme (15-100 μm) med stor, central
placeret rund kerne
- ganglier i det autonome nervesystem
• De synapser i gangliet/samlingen
• autonome ganglier har bindevævskapsel, undtagen intramurale ganglier (parasympatiske), der findes i væggene af de organer deres axon innerverer
- Perifere nervernes ender:
.
- Efferente (motoriske) nerveender:
.
- Somatiske (frivillige motor aktivitet)
• myelinerede
• ender i tværstribet skeletmuskulatur - motorisk endeplade
.
- Viscerale
• umyelinerede
• ender i hjertemuskulatur, glat muskulatur eller kirtelepithel
.
- Afferente (sensoriske) nerveender:
• sensoriske receptorer
• frie afferente nerveender (epitheler, bindevæv, muskulatur, serøse membraner)
• indkapslede afferente nerveender (ex. Meissner-korpuskler, Ruffini-legemer, Pacini-korpuskler)
- Repair i PNS
• Hvis cellelegemet overlever følges degeneration af regeneration
• Distale fibre og myelin degenererer (Wallersk degeneration)
• Schwannske celler overlever, og prolifererer efter en periode
• regenererede tynde fibre fra axonet vokser ind
• remyelinering (kortere segmenter)
- Nervesystemet
• Strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner
• Omfatter alt nervevæv i organismen
• Hovedfunktion: Kommunikation
CNS - centralnervesystemet
• hjernen og rygmarven
• cellerne er tætpakkede og forbundet med cellekontakter (synapser)
PNS - det perifere nervesystem
• alt nervevæv uden for hjerne og rygmarv
Neuronernes cellelegemer samles i grupper = nervekerner (nuclei)
Neuronernes lange udløbere - nervefibre (axon + omsluttende skede) - løber ofte samlet = ledningsbane
Neuronernes cellelegemer samles i grupper = ganglier
Neuronernes lange udløbere - nervefibre sammenflettes = plexer
• Bundter af parallelle nervefibre = perifere nerver
Hjernenerver: udløber direkte fra hjerne/hjernestamme
Spinalnerver: udløber fra rygmarven
Sikrer kontakt mellem neuronerne i CNS og alle dele af legemet
• Efferente/motoriske: fra CNS til periferi
• Afferente/sensoriske: fra periferi til CNS
- Neuronets opbygning
• Soma (cellelegeme) - kernen omgivet af cytoplasma (perikaryon)
• Nucleus - oval/rund og stor (store celler: lys med stor nucleolus; små celler: mørkere med kromatinkorn)
• Dendritter - ofte mange, korte
• Axon - én udløber, meget lang. Kan afgive grene - kollateraler
.
- Omkring cellelegemet
• Nissl substans / Ergastoplasma udgøres af ru ER (basofili skyldes store mængder RNA)
• Neurontyper kan sammen med identificeres ved fordeling og indhold af Nissl-substans i kombination med perikaryon, dendritter (neuronets start), axonets form og udspringskonus/Axon Hillock
- Ultrastruktur
• Ru ER (se Nissl substans)
• Glat ER:
- ses ikke i LM, men ved EM
- findes i perikaryon (cytoplasma der omgiver cellelegemet), axon og dendritter
- oplagre calcium-ioner
• Neurofibriller:
- findes i perikaryon (cytoplasma der omgiver cellelegemet) og udløbere
- bundter af filamenter (Neurofilamenter)
- yder mekanisk støtte (del af cytoskelet) - specielt i axoner
• Mikrotubuli:
-afstiver og stabiliserer cellens facon (MAPs)
-grundlag for axontransport• yderligere indhold:
Aktinfilamenter, Golgi-apparat, mitochondrier, centrosom, inklusioner (ex. lipid, glykogen, pigment)
- Udløbere fra cellelegemet
.
- Dendritter
• Forøger overfladen af neuronet - muligheden for at modtage impulser fra andre neuroner (og ydre omgivelser)
• Ofte mange - forgrenede (potentielt kontakt m. 200.000-300.000 andre neuroner)
• Har spinae (små fremspring) - kontakt med andre neuroner
• Bliver tyndere i længderetningen - tilspidses
• Dendrittræets udformning er karakteristisk for neurontypen
.
- Axon
• Kun ét axon fra hvert neuron
• Udspringer fra udspringsconus / Axon Hillock (indeholder ikke Nissl substans) umiddelbart efter cellelegeme området
• Ensartet diameter (relativt tyndt; varierer i diameter)
• Kan afgive sidegrene - kollateraler (særligt i CNS)
• Deles nær endeområdet i præterminale forgreninger
• Slutter i opsvulmet knop - terminal/endeknop
• Ofte omgivet af myelinskede (starter efter initialsegmentet)
Axontransport
• Bevægelse af substanser inde i axonet
• Proteiner og membranstrukturer syntetiseres i nervecellelegemet og den proximale del af dendritterne
• Transport fra cellelegemet ud i axonet (anterograd)
-Langsom axontransport (0,2-8 mm pr døgn)
-Hurtig axontransport (100-400 mm pr døgn); (betinget af tilstedeværelse af mikrotubuli & kinesin)
• Transport fra axonterminalen til cellelegemet (retrograd)
-Hurtig axontransport (betinget af tilstedeværelse af mikrotubuli & dynein)
Klassifikation på baggrund af antal udløbere
- Unipolære
• cellelegeme (ingen dendritter) > et axon/udløber
.
- Pseudounipolære
• Cellelegeme i en knop midt på axonet > axonet deler sig i to (som ”T”)
.
- Bipolære
• Cellelegemet placeret midt på axonet > et axon fra hver ende af cellelegemet
.
- Multipolære
• Større antal dendritter (udløber) > cellelegeme > et axon/udløber
Klassifikation på baggrund af længden på axonet
1.Projektionsneuroner (mange dendritter, meget langt axon)
2.Interneuroner (mange dendritter, kort neuron - kontakt mellem andre neuroner)
Det somatiske nervesystem
• Bevidste – viljestyrrede (÷ reflekser)
.
Det autonome nervesystem
• Ubevidste – ikke viljestyrrede
• Glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv
• Sympatisk del – Parasympatisk del
- Neuronet - Nervecellen
• Irritabilitet (excitabilitet): evnen til at registrere og reagere på forskellige stimuli
• Konduktivitet: evnen til at sende et signal om at stimulationen har fundet sted, til andre dele af cellen
•Signaltransmission: overføre hurtig information til andre celler
.
- Gliacellen - Støttecellen
• Non-Konduktive
• Fysisk og metabolisk support af neuroner
Gliacellter
.
Egentlige (centrale) Gliaceller:
• astrocytter
• oligodendrocytter
• mikroglia
• (ependym)
Perifere Gliaceller:
• Schwannske celler
• satellitceller
- Astrocytter
• stjerneformede celler med mange cytoplasmatiske udløbere
• kontakt med blodkar
• lys kerne, cytoplasma med glykogenkorn og filamenter (GFAP)
• Fibrøs astrocyt - færre, længere og mindre forgrenede udløbere
(hvid substans)
• Protoplasmatisk astrocyt - flere, kortere og mere forgrenede udløbere (grå substans)
- Funktion
• Yder mekanisk støtte
• Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
• Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
• Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
• producerer laktat ud fra glukose
• Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose
- Oligodendrocytter
• Færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter
• Kernen mindre og mørkere end astrocytkernen
• Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.• Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet > Homologe med Schwannske celler i PNS (dog er myelin i CNS og PNS biokemisk forskelligt)
- Mikroglia
• små celler med lille mørk kerne
• spinkle udløbere med små spinae
• opstår fra føtale monocytter
• antigen-præsenterende
• RASK - hvilende/residente
• SKADE - reaktive - fagocytose
- Ependym
• énlaget, kubisk epithel
• beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne og centralkanalen i rygmarven
• cilier mod ventriklerne
• cellerne forbundet med gap junctions og desmosomer
• Der findes ingen basalmembran
Schwannske celler – omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)
-
- Synapser
• Cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra en nervecelle til en anden celle vha. kemiske transmittersubstanser (neurotransmitter)
.
- Neurotransmitter:
• En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes
- Præsynaptisk del
• del af axonet
• synaptiske vesikler (m. transmitter substand)
.
- Postsynaptisk del
• den kontaktede del
-• specifikke receptorer for transmitter substans
.
- Synaptisk kløft (25 nm)
• mellemliggende ekstracellulære spalte