MOBNING: Der findes mange forskellige former for mobning. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem indirekte og direkte mobning:
Direkte mobning er karakteriseret ved fysiske handlinger mod ofret:
Fysisk kontakt; at skubbe, hive i tøj, spænde ben og så videre
Mimik og ubehagelig gestik; at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til med mere
Tilråb og verbal nedværdigelse; at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true og lignende
Indirekte mobning er den mobning, der ikke umiddelbart lader sig se, for eksempel:
Sladder og bagtalelse; at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre
Isolation; at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger
Derudover kan mobningen ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) inddeles i to hovedkategorier: rovmobning og konflikt relateret mobning. Rovmobning er, når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger. Konfliktrelateret mobning er resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen.
Den sociale eksklusionsangst driver værket:
→ Længsel efter at være med i et fællesskab
→ Angsten for at blive lukket ude af fællesskabet
Autoritet: Betydning
autoritet, evne til legitimt at kunne bestemme andres handlinger, opfattelser eller tanker samt den eller det, der besidder denne egenskab. Autoritet forbindes som regel med en hierarkisk orden og anerkendes pga. en særlig værdighed, hellighed, oprindelse eller pga. sjældne evner, ufejlbarlighed, følelsesmæssig identifikation eller legalitet.
Lydighed: Betydning
lydighed, adfærd, der fremkommer, når et individ, evt. under tilsidesættelse af egne interesser, underlægger sig en anden persons vilje og gør, hvad denne byder det at gøre. Baggrunden kan være, at ulydighed medfører straf, eller at den anden opleves som autoritet og dermed som havende højere status i det sociale hierarki, som den adlydende orienterer sig efter, hvilket giver pågældende ret og magt til at byde. Lydighed udspiller sig således altid i forhold til en konkret magtfuld anden person, hvorimod man ved konform adfærd snarere underlægger sig flertallets diffuse autoritet og "gør som de andre" (se konformitet).
Holdninger:
Men hvad er en holdning egentlig? På den ene side er vi ikke i tvivl om det. Det er de holdninger, vi har til ting og sager i vores omverden. Det er vores holdninger til tv-reklamer, økologisk mad, dødsstraf, rygning, USA's udenrigspolitik osv.
Vores holdninger består af de relativt stabile følelser og tanker, vi har i forhold til bestemte ting og sager og den måde, vi handler på i forhold til disse ting og sager. Holdninger består med andre ord af både følelser, tanker og handlinger. De tre dele kan bestemmes på følgende måde:
Den affektive komponent: der har at gøre med personens følelsesmæssige (affektive) indstilling til en ting eller situation, om man f.eks. synes om den eller ej.
Den kognitive komponent: der har at gøre med personens viden og tanker om en ting eller situation.
Adfærdskomponenten: der har at gøre med, hvordan personen handler i forhold til en ting eller situation.
Kognitiv dissonans
En socialpsykologisk teori, der beskæftiger sig med, hvad der sker, når vores tanker (holdninger og viden) ikke er i overensstemmelse med vores handlinger, er den amerikanske socialpsykolog Leon Festingers (1919-1989) teori om kognitiv dissonans fra 1950'erne.
For at sikre kognitiv konsonans eller reducere kognitiv dissonans kan vi benytte os af flere forskellige strategier:
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at ændre på vores handlinger/ytringer, så de kommer mere i overensstemmelse med vores tanker (Jeg er holdt op med at ryge, fordi det er usundt for mig og andre).
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at ændre vores måde at tænke på, så den stemmer mere overens med vores handlinger/ytringer (Det gør ikke noget at ruske sit barn lidt en gang imellem).
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at tilføje ny viden, der kan bestyrke vores måde at tænke på, så den igen kan være i overensstemmelse med vores handlinger/ytringer (Jeg har læst, at det kan være farligt at holde op med at ryge, hvis man har røget i lang tid).
Vi kan sikre kognitiv konsonans ved at undgå informationer, der strider mod den viden, vi har i forvejen (Jeg læser aldrig andre aviser end Jyllands-Posten. Det er den avis, jeg føler mig mest på bølgelængde med).
Vi kan sikre kognitiv konsonans ved at undgå situationer, hvor vi risikerer at handle/ytre os i modstrid med vores holdninger og tænkemåde (Jeg går ikke sammen med dem mere, fordi jeg hele tiden følte mig presset til at gøre noget dumt).