Faglige begreber
Konformitet
Det er et skjult gruppepres, som får det enkelte medlem til at tilpasse sig gruppens normer og holdninger.
Positive sanktioner
Det enkelte individ kan føle et tilhørsforhold til gruppen. De oplever anerkendelse og opmærksomhed fra gruppen.
Negative sanktioner
Gruppen kan kigge skævt på individet og eventuelt presse vedkommende. Man bliver udelukket fra gruppen og fællesskabet.
Gruppetænkning
Det enkelte individ træffer beslutninger ud fra gruppen. Det kan føre til konformitet uden at man selv ved det.
Indgruppementalitet
Det er en gruppe af individer der sympatiserer med hinanden og danner et fællesskab, samt en fælles oplevelse. Man udvikler fælles normer og værdier.
Gruppepolarisering
Hvis individer er sammen med andre mennekser, som har samme holdning som en selv, bliver ens holdninger forstærket, det gør den fordi, der bliver udvekslet argumenter, og samtidigt bliver der ikke stillet kritiske spørgsmål.
Etnocentrisme
Det er en tendens til at bruge normer og værdier fra ens egen kultur til at forstå og bedømme andres.
Positivt set kan det bruges til at styrke en fælleskabs følelse.
Negativt set indebære det at man kigger skeptisk på de andres kultures normer og værdier.
Overvurderingsfænomenet
Det er den måde man ser sin egen gruppe på. Man overvurderer sin egen gruppes evner til at præstere.
Dehumanisering
Man fratager nogle af de menneskelige og humane ting hos mennesker, det kan fx. være at vi fratager nogle menneskelige kendetegn.
Deindividualisering
Individer mister deres individualitet i en større gruppe som f.eks. i et fængsel.
Flokmentalitet
Når mennekser indgår i en større gruppe, opstår der nogle psykologiske processer i gruppen, som ikke er til stede, når man ikke indgår i gruppen. Der opstod flokmentalitet, altså en adfærd der gjorde de enkelte i gruppen opførte sig anderledes end vi ville gøre hvis vi var alene.