Gruppetænkning
De ovenstående betragtninger over gruppepres har en tydelig parallel til det fænomen, organisationspsykologen Irving Janis kalder gruppetænkning (groupthink), som handler om, at grupper og især arbejdsgrupper når frem til en fælles beslutning uden at have evalueret situationen tilstrækkeligt og undersøgt de forskellige alternativer godt nok. Den fælles beslutning er snarere et resultat af det pres, der hviler på gruppens medlemmer for at vise enighed og leve op til de fælles normer, end den er et resultat af grundige overvejelser, der angår selve sagen.
Undertiden kan gruppetænkningen opstå, fordi nogle gruppemedlemmer, i kraft af deres magtposition i gruppen, får de andre medlemmer til at tvivle på deres egne meninger eller ligefrem udøve selvcensur for ikke at komme i konflikt med de stærke medlemmer i gruppen. Resultatet kan være beslutninger, som senere viser sig at være indlysende forkerte, fordi de som sagt ikke udspringer af sagen, men af ønsket om at være loyal overfor gruppen. Man kan sige, at hele ideen med at være en arbejdsgruppe på denne måde forsvinder, fordi de enkelte medlemmers forskelligartede tilgange og ideer, som kunne kvalificere beslutningerne, undertrykkes til fordel for ønsket om enighed og for at undgå for mange konflikter og diskussioner.
