Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Fordomme, stereotyper & diskriminering ((Individualpsykologisk…
Fordomme, stereotyper & diskriminering
• Konformitet – herunder positive og negative sanktioner - Konformitet betyder at man bukker under for gruppepres. Vi er bange for at gå imod gruppen, i frygt for at man ville blive udelukket af gruppen. Derfor tilpasser man sig sin indgruppe, for på den måde at undgå konflikter.
- Positive sanktioner er belønninger efter en god handling
- Negative sanktioner er straf efter en dårlig handling
-
• Gruppetænkning - det er når gruppen når frem til en beslutning, dog er resultatet besluttet efter et gruppepres. Eller hvis en i gruppen, som har en “højere” status end de andre i gruppen, tager en beslutning, som så bliver til en fælles beslutning.
• Gruppepolarisering - Det er et fænomen der går ud på at man sætter en gruppe sammen, hvor alle har samme holdning til det samme emne. Så sætter man dem til at diskutere emnet, og ud fra det kan man se at hele gruppen opbygger en stærk holdning omkring emnet.
• Etnocentrisme - det er et begreb der bruges til at beskrive en tendens til at bruge ubevidste normer og værdier fra ens egen kultur.
• Overvurderingsfænomenet - Overvurderingsfænomenet er en når man overvurderer ens egen gruppe eller ens gruppes præstationer frem for for den anden gruppes præstationer.
• Dehumanisering - det er når en bestemt gruppe bliver set ned på, fordi andre mener de er mindre humane, altså mindre menneskelige. Et eksempel kan være en rivaliserende gruppe, de er nemmere at se ned på.
• Deindividualisering - det er når man fralægger sig alt ansvar over på gruppen, på den måde føler man det er nemmere at gøre nogle ting, fordi de bare kan fralægge sig det personlige ansvar.
Flokmentalitet - Ved flokmentalitet er det at hvert enkelt gruppemedlem mister sin selvkontrol og lader sig rive med af gruppens adfærd.
Ø Positive sanktioner – opmærksomhed, øjenkontakt, anerkendelse
Ø Negative sanktioner – hvis man skiller sig ud fra gruppens adfærd – ”straf” – gruppen kigger skævt – ingen anerkendelse
-
Flokmentalitet - Ved flokmentalitet er det at hvert enkelt gruppemedlem mister sin selvkontrol og lader sig rive med af gruppens adfærd.
-
Overvej i hvor høj grad du selv ville være tilbøjelig til at følge en autoritets ordre, og hvor langt du selv ville være gået i Milgrams eksperiment. Er det overhovedet muligt at forudsige?
- Vi ville nok også gøre som der bliver sagt, men efter nogen tid og man hører at han har smerter tror vi at vi ville stoppe
Tror du, at graden af adlyden af autoriteten og tilbøjeligheden til at gøre andre ondt er mere afhængig af situationen (jf ill. 28.5) end af personligheden? Argumentér for dit synspunkt.
• Det har meget at gøre med forsøgsopstillingen en ens personlige egenskaber, da der ellers ikke ville være så store svingninger
Hvad fortæller Milgrams eksperiment om mennesker? Er helt normale mennesker i stand til at gøre andre mennesker ondt uden at kende dem?
- Ja det kan de godt, selvom de er utrygge ved det. Vi tror at de gør det fordi de har en autoritet som siger til dem de skal fortsætte, og fordi mennesker ofte lytter til dem der er har en højere autoritet end en selv. De føler de er under en form for press til at gøre det
Overvej hvad det er for personlige egenskaber der gør, at nogle magter at sige fra i Milgrams eksperiment.
• I sig selv skal man kunne være en person der siger fra, men også om man har respekt for autoritet
-
Individualpsykologisk perspektiv - man spørger om mobberens og mobbeofrets karaktertræk; hvilken type person er det? Baggrund, motiver? Og hvem er det typisk der bliver mobbet
Gruppepsykologisk perspektiv- her handler det ikke om det enkelte persons individ, men nærmere om mennesket adfærd når de er i en gruppe. Her ser man mobning som et resultat af gruppemedlemmerne gensidigt forstærker og optrapper hinandens reaktionsmønster. Det gør at deres grænser bliver udvidet, og igen er gruppepresset vigtigt. De andre bliver presset af gruppen til at gøre ting, og overskride sine egne grænser
Mobning - "mob", pøbel eller bande, stimle sammen eller overfalde i flok
Personer der mobber - ofte personer der har aggressivt reaktionsmønster, som har lært at en aggressiv adfærd betaler sig. At mobber hjælper dem med at overvinde deres egen usikkerhed
Mobbeofret - særtræk vedrørende udseende, etnisk baggrund, påklædning, klunthed og andre ting som adskiller dem fra andre i gruppen.
De passive mobbeofre - de har et passivt reaktionsmønster, altså når de bliver mobbet gør de ikke noget igen eller noget for at stoppe det.
De provokerende mobbeofre - kendetegnet er et heftigt temperament og typisk støjende og urolige i dagligdagen. Altså de andre kan let blive irriteret på dem
Class divided er et eksperiment, der omhandler forskellen på hvordan folk reagere hvis de ved at de er mindre værd en andre bare pga. en farve
Det starter med at læren begynder at rose de børn der har blå øjne. De må holde længere pause, får lov til at tage vand, og de er generelt bare mere hævet end dem med brune øjne. Da dem med de brune øjne finder ud af at de ikke er så meget værd, som dem med blå øjne bliver de triste. De stiler spørgsmål til hvorfor det er dem med blå øjne der må så meget, og ikke dem med brune.
Robbers Cave, er et eksperiment der omhandler om man bukker under for et gruppepres på en måde.
Eksperimentet går ud på at der bliver vist en masse billeder af streger på et papir. Der er en testperson som kun har fået af vide hvad han skal, hvor at de andre har fået af vide at de nogle gange skal tage det helt forkerte svar. For på den måde kan de se om han følger hvad gruppen siger, eller om han vil træffe sit helt eget valg.
Efter de første billeder er blevet vist, så begynder de andre personer at svare forkert. Ham testpersonen sidder med et mærkeligt ansigt på og svarer det han stadig tror der er rigtigt.
Lidt efter lidt, så kan man han se at han tænker på om det han svarer er forkert eller hvad. Så lige pludselig begynder han at følge med de andre og svarer fuldstændig det samme som de andre.
-
Inden for socialpsykologien har man defineret holdninger med den såkaldte "trekompenentmodel"• Den affektive komponent, der har at gøre med personens følelsesmæssige (affektive) indstilling til en ting eller situation, om man f.eks. synes om den eller ej. (fx man er bange for at dø eller blove syg)
• Den kognitive komponent, der har at gøre med personens viden og tanker om en ting eller situation. (fx rygning, du ved det er dårligt, derfor kan du ikke lide det)
• Adfærdskomponenten, der har at gøre med, hvordan personen handler i forhold til en ting eller situation. (ex. Rygning, tager afstand og har ikke noget med det at gør)Drikker når man er gravid
- Affektive komponent: barnet bliver skadet
- Kognitive komponent: man ved at barnet kan risikere at blive handicappet og sygt
- Adfærdskomponent:
Leon Festinger
Kognitiv konsonans: når der er overensstemmelse mellem de tre komponenter i trekantenKognitiv dissonans: (indre konflikt) det er det modsatte, altså selvom man syntes det er dårlig og skadeligt, men man gør det alligevel
-
-
-
-
-
