Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Den Europæiske middelalder 500-1400 (Det Kristne Europa og De danske…
Den Europæiske middelalder 500-1400
Europa tager form
Germanske folkevandringer 300 og 400 tallet opløste det romerske rige
500 forskellige germanske folkeslag etablerede sig som herskerfolk i vest europa(VE)
Vestgoterne havde dannet er rige i spanien, frankerne havde herredømmet over det nuværende frankring. I Italien herskede østgoterne og senere longobarderne.
Frankrig udgjorde 5% af befolkningen
Det gemanske folkeslag gik over til kristendommen og overtog det latinske skriftsprog. som ganske få mennesker med tilnytning til kirken kunne.
De fleste af de germanske kongedømmer gik under, men frankerriget overlevede og voksede sig stort og mægtigt i 600 - 700 tallet
det tvang germanske stammer øst for Rhinen og trængte frem til Elben, de undertvungne stammer blev tvangskristnet.
det betød underkastelse under kirken og loyalitet over for den nye frankiske konge
1 more item...
Det Kristne Europa og De danske vikinger 800-1000
Da frankerne trængte frem over Elben og underlagde sig sakserne, nåede de omkring 800 frem til Jylland. Det er første gang man hører om DK i den nedskrevne europæiske historie.
Det kom til krig mellem KDS og en dansk konge ved navn Godfred. Om GF har haft herredømmet over hele DK eller kun en del, vides ikke. Men han har kunnet mobilisere sig nok med militærstyrker til at trodser frankerne.
Den frankiske ekspansion stoppede i Sønderjylland ved voldanlægget Dannevirke og handelsbyen Hedeby, der blev indgået en fredsaftale mellem KDS og kong G's efterfølger Hemming
de næste ca 200 år prøvede frankerne og tyskerne at øve indflydelse i Dk, ved at blande sig i tronstridigheder og gennem missionsvirksomhed.
Deres interesse for DK var bla handelsbyen Hedeby, som allerede fra ca 800 blevet et handelsknudepunkt. Kontrol me den by var en god indtægtskilde og der er mange kilder, der viser, at der var strid om byen.
en anden grund til deres interesse for Dk og Skandinavien(SKDI) var vikingernes plyndringstogter mod bla frankernes kyster og langs deres floder. Hvis DK blev indlemmet i det kristne E, ville disse togter muligbis høre op.
Det var dog svært at stoppe vikingerne da frankeriget var delt op, og det kun var noget af det der var plaget af togterne. Det var svært at gøre en effektiv indsats da man ikke ville være soldariske. Så i både England og Frankring valgte man at betale vikingerne for ikke at hærge, og det gjorde det let og ufarligt for vikingerne at pyndre landet.
Et andet middel for at stoppe vikingerne var at tage nogle af dem i kongelig tjeneste. Vikingehøvdingen Rollo, gik i 911 i fransk tjeneste som hertug af Normandiet. Han fik til opgave at forhindre, vikingeflåder at sejle op af Seinen for at angribe Paris.
Misiionsvirksomheden, det militære og politiske pres gav først resultat i slut 900, hvor Harald Blåtand lod sig døbe. På Jellinge stenen fortæller HB at han samlede sig i hele Danmark og Norge og gjorder danskerne kristne.
Selvo HB påstpd han havde gjort danerne kristne, fortsatte vikingetogterne, men nu mere som erobringkrige. HB søn Svend Tveskæg og hans sønnesøn Knud Den Store, betegner kulminationen på den danske kongemagt i vikingetiden i det de begge tilkæmpede sig kongeværdighed i England.
Den VE feudalisme: Herremand og fæstebonde
I romergiets sidste århundrede var der meget tilbagegang. Mange byer, som var grundlagt af romerne svandt ind til store landbyer.
Lensherre og Vasal
fæstesystemet er et af de bærende elementer i det feudalsystemet.
Et vasal forhold er et persomligt troskabsforhold mellem en herre og hans vasal.
Lensmanden fik brugsretten til jorden og skulle tilgengæld yde kongen krigstjenester med ryttere et bestemt antal dage om året. Han skulle også yde hoftjenester, og huske kongen og hans følge når de var på rejse. Derimod skulle vasallen kun i ganske særlige tilfælde betale penge til herren.
Danmark og Feudalopløsningen
DK oplevede ikke en feudalopløsning, som man gjord i Frankrig og Tyskland. Forskellige landsdele blev bortforlenet til yngre kongesønner.. Det gælder bla. Lolland-Falster, Blekinge, Halland og Sønderjylland
De Dk konger undgik, at disse kongelige len blev gjort arvelige. Med en undtagelse, Sønderjylland blev til hertugdømmet Slesvig. Det blev arveligt fra midt 1200. Der kom derfor en skarp grænse mellem Slesvig og kongeriget, grænsen gik lige syd for Kolding.