Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

funktionelle lidelser (forklaringsmodeller for somtoforme tilstande…

- - - - syndromdiagnoserne har i mange tilfælde overlap, hvorfor det kan være gavnligt at betragte dem under samlebetegnelsen 'funktionelle lidelser' - andre gange kan det være fordelsagtigt at undersøge/betragte de enkelte diagnoser for sig.
    - - denne gruppe patienter bruger i gennemsnit 41-71% flere sundhedsydelser om året end patienter med en defineret somatisk sygdom.
      - sygdomsangsten, der ses ved helbredsangst, minder om de tvangsprægede ruminationer ved OCD. Her benyttes ligeledes en sikringsadfærd, fx at søge læge for beroligelse eller tjekke egen krop, for at dæmpe angsten. Sikringsadfærden er en vedligeholdende faktorer, da den hindrer at patienten eksponeres og deres desensibiliseres overfor angsten.
- - - - behandling
        
        det er vigtigt, at informere patienten om funktionel lidelse hurtigst muligt, så effektiv behandling i form af bl.a. psykoedukation og at forstå sygdommens natur/muligheder for behandling, så kronisk sygdom kan forebygges.
        
        ACT/mindfulness
        
        behandling øge ressourcer (søvnforbedring,kostforbedring, motion, justering af netværk, positive aktiviteter) og mindste belastninger (liste over aktuelle belastninger, prioritering af belastningerne -liste over løsninger, starte med den største belastning og den letteste løsning. BEHANDLING: Øge ressourcer, mindske belastning = mindre stress.
        
        v. psykiatrisk komorbiditet henvises til relevant udredning og behandling
        
        Lette/moderate tilfælde: primær sektor kan tilbyde behandling m. relevant psykoedukation + strategier til mestring af sygdom og støttende samtaler. ved behov kan henvises til psykologi for psykoterapi, eller fys for relevant rehabilitering/fysisk træning/smertelindring.
        
        behandling bør rette sig mod 1) symptomlindring, 2) øge patientens livskvalitet, 3) god læge-patient kontakt, 4), behandlingen individualiseres, 4) non-farmakologiske interventioner bør afprøves først.