”Angsten” handler om en ensom og splittet person og hans tanker og følelser. Han føler på den ene side, at en del af hans indre sover, mens han på den anden side vandrer rastløst rundt i gaderne om natten. Han har svært ved at skelne mellem drøm og virkelighed. Han prøver at holde sig i live, ”han banker varme i hænderne / han slår farve i huden”, men føler alligevel, at han styrter mod døden, ”svimler uendeligt ned”, ”opløser kroppen i hvidt”.