Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sygepleje til patienter med vandladningsproblemer (Sygepleje (Urinstix.…
Sygepleje til patienter med vandladningsproblemer
Sygepleje
observation af urin s. 257
Mængde
En normal mængde er ca. 2000 ml/døgn for voksne
Farve
En normal farve er let til mørk gul. Uden urenheder.
Lugt
En normal lugt er sødlig
Urinstix. Hvad, hvorfor, hvordan, hvornår
Hvad: Man stixer for nitrit, protein, leukocytter, sukker, blod, pH-værdi
Hvorfor: Fordi Johanne har syptomer
Hvordan: Man opsamler urinen i et sterilt bære og dypper en urinstix ned i urinen, man tester midtstråleurinen. Efter et halvt til to minutter kan man aflæse et resultat. Ved positivt fund sendes prøven til mikroskopi og dyrkning.
Hvornår: når der er tegn på UVI
Observation af vandladning
Observation af vandladningsmønster
Sygeplejeinterview om vandladning s. 256:
Hvor ofte lader du vandet i døgnet?
Er der problemer med vandladning?
Hvad er mængden (store eller små mængder?)
Hjælpemidler? (ble, kolbe, bækken, bækkenstol)
Hvis ja til hjælpemidler, hvilken type?
UVI eller blod i urinen?
Hvor meget væske drikker du?
Symptomer på cystitis s. 266
Nytilkommen hyppig og smertefuld vandladning,
Smerter over symfysen(Omkring skambenet)
Urgefornemmelse (næsten konstant vandladningstrang).
Ildelugtende urin.
Dataindsamling hos Johanne
Virginia Henderson's generelle behov s. 94:
At hjælpe patienten med at spise og drikke tilstrækkeligt
At hjælpe patienten med at udskille affaldsstoffer
At hjælpe patienten med at opretholde rigtig kropsstilling og skifte stilling
At hjælpe patienten med at vælge passende påklædning, klæde sig af og på
At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velplejet, holde huden beskyttet
At hjælpe patienten med social kontakt, udtrykke behov og følelser
At hjælpe patienten med at praktisere sin religion og værdisyn
At hjælpe patienten med at lære hvad der er nødvendigt for at opretholde god sundhed og normal udvikling
PÅS:
P:
Tegn på UVI
Å:
Får ikke ladet vandet tilstrækkeligt og får ikke drukket nok. Desuden har hun diarré og har ble på. (kan være flere årsager).
S:
Svie (dysuria), hyppigere vandladning (polakiruria)
Kateter
Hvornår anlægger man kateter?
Kritisk diuresemåling
KAD må anlægges efter lægelige ordination
Ved behov for konstant tømning af blæren
Ved akut obstruktion af nedre urinveje ( tilstoppelse i urinvejene)
Urinretention
RIK eller SIK
SIK - Steril Intermitterende Kateterisering
Procedure kræver steril håndtering
Engangskateterisation
Skal gennemføres cirka hver 4. time eller 1-2 gange pr. nat
RIK - Ren Intermitterende Kateterisering
Kan gøres i hjemmet af patienten/borgeren selv
Procedure kræver ren håndtering
Behov varierer mellem 1-6 gange i døgnet
Kateter seponering
Skal ske så snart indikationen er bortfaldet
Kan gøres på stuen - I sengen
Remedier
Par rene handsker
Steril 10 mL sprøjte i stor plasticpose
1 afdækningsstykke
Rene underbenklæder til patienten
Procedure
Patienten informeres, og lejres behageligt
Tilgodese patientens blufærdighed - afskærmning kan være nødvendig
Tag handsker på, og tøm opsamlingspose for urin
Kateteret trækkes langsomt tilbage
Handsker og kateter kasseres som almindeligt affald
Vandet i ballonen suges ud med sprøjten - sprøjtespidsen efterlades i ballonventilen med stemplet fjernet, så evt. resterende vand kan løbe ud
Hvilke sygeplejefaglige overvejelser og handlinger vil I gøre jer hos en patient med KAD?
Nedre toilette
Tryksår ved slangen eller irriteret hud
Det må ikke være for ubehageligt
Ift lejring af pt
Patientens blufærdighed
Husk at:
Urinvejenes naturlige forsvarsmekanisme bliver brudt ved anlæggelse af KAD
Risikoen for UVI stiger med ca. 5% pr. dag
KAD anlægges kun efter klinisk indikation eller lægelig ordination
KAD fjernes når indikation ikke længere er til stede
Anatomi/ fysiologi
Inkontinens
Hjælpemidler
Double- og tripelvoiding
Blæretræning
Ble
Uridom
Bækkenbundstræning
Særlige behandlingsmetoder
Vaginalvægte
Elektostimulation
Intravaginal tampon
Lægemidler
Østrogenbehnadling
Minirin næsespray
Tolterodin (Detrusitol)
Imipramim
Typer / Karakteristika
Stressinkontinens
Ufrivillig vandladning
Øget intraabdominalt tryk
ofte mindre lækage
Primært kvinder
Sjældent under søvn
Urgeinkontinens
Stærk vandladningstrang
Ufrivillig vandladning
Ofte mere end otte gange dagligt
Nykturi (vandladning om natten)
Ofte stor lækage og kan omfatte hele blæreindholdet
Overløbsinkontinens
Intraabdominal trykstigning
Vandladningstrang ved overfyldt blære
Blærebetændelse pga. residualurin i blæren
Overfyldning af blæren
Falsk inkontinens
Ingen diagnosticeret fysiologiske eller neurologiske årsager
Ufrivillig vandladning
Hvilken betydning/konsekvenser har inkontinens for hverdagslivet?
Når den sociale kontakt indspærpes, er der stor risiko for psykiske reaktioner
Går ud over det sociale liv, da mange isolere sig - Da det kræver at være tæt på et wc hele tiden, i frygt for nedenstående.
Frygt for lækage gennem tøjet
Øget risiko for cystitis
Kan påvirke den enkelfes sexliv da man frygter det vil ske under akten
Inkontinens hos børn
Påvirker barnets trivsel i negativ retning både psykisk og fysisk
Barnet er afhængig af en voksen
Giver lavt selvværd, fordi det er svært at blive selvhjulpen
Sociale begrænsninger : Det kan lugtes og ses, og barnet kan være forhindret i at deltage i overnatninger og lign. aktiviteter
Man føler sig ikke ren - og kan være bange for at det lugter
Mikrobiologi
Smitteveje
Smitteindgang-smittemodatger-mikroorganismer - reservior- smitteudgangj- smittevej
Risikofaktorer
Diarre
Sår/rifter
Brug af ble
Dårlig hygiejne
Mikroorganismer
Det er ofte E.coli bakterier, som forårsager infektion, da urinvejene ligger tæt på rectum.
Typisk endogene bakterier - oftest lejlighedsvise patogene mikroorganismer. Når bakterierne får adgang til f.eks. urinvejene i et større antal, bliver de patogene.
.
Indre og ydre forsvar
Urinvejenes ydre forsvar: Flerlaget pladeepitel i slimhindens overflade, gennemskylning ved vandladning, slimproducerende kirtler i urinrørets vægge (slim med bakteriedræbende stoffer)
Indre forsvar: Slim i urinrøret, der får røret til at klistre sammen til en spalte, så åbningen ikke bliver stor, slimen bliver skyllet ud ved vandladning -> bakterier bliver skyllet med
Undersøgelser for cystitis
Urinstix
Farmakologi
Må du anbefale Johanne, at fortsætte med tranebær?
Johanne skal tale med sin læge om dette, da det ikke altid er hensigtsmæssigt at tage naturlægemidler sammen med det lægen har ordineret.
Hvordan vurderer du Johannes mulighed for at modtage information?
Som Johanne har det lige nu, vil hun ikke være i stand til at mestre de nye informationer.
Johanne kører meget i sine gamle vaner, da det er det hun har gjort i mange år, og i de år har det virket i følge Johanne.
Hvilken vejledning vil du give Johanne i forhold til tranebærkapsler?
At det er helt op til Johanne selv, men at det kan have en indvirkning på andre medikamenter, derfor tale med lægen først.
Bivirkninger ift. øget eller mindsket virkning af andre medikamenter
Måske det virker forbyggende, ingen evidens for eller imod
tale med hende om, evt at fortsætte hjemme, og holde pause mens hun er indlagt og under behandling