Kontaktforstyrrelser: Barnets utrygge tilknytning kan f.eks. vise sig i form af en åbenlys afhængighed af andre. Det er klæbende, omklamrende, opmærksomhedssøgende, optaget af at eje eller kontrollere andre og optaget af at behage og blive accepteret af forældre og andre voksne. Det går i hælene på de voksne, vil sidde på skødet hele tiden og kan være ukritisk indladende og uselektivt venlig overfor fremmede. Barnet kan omvendt også reagere på den utrygge tilknytning med en forsvarspræget uafhængighed af andre, der kan komme til udtryk i en kold, hård og afvisende holdning.
Depression: Barnet er ikke særlig krævende i sin kontakt til andre. Det virker fysisk passivt. Det leger ikke meget, og når det endelig leger, er der noget stereotypt og tvangspræget over legen. Den er ikke særlig kreativ, selv om den dog undertiden for nogle børn kan blive et sted, hvor de kan tematisere deres traumatiske oplevelser. Disse træk ser man i dag som et udtryk for en depressiv tilstand hos barnet. Det er barnets måde at udtrykke sorg og angst på.
Dissociation: Begrebet dissociation henviser til det fænomen, at børn, der har været udsat for overgreb, især af voldelig eller seksuel art, kan have en tilbøjelighed til at benægte eller ligefrem glemme de traumatiske oplevelser. At dissociere betyder at splitte op eller adskille, og det, der formodentlig sker, er at de ubehagelige episoder ikke integreres eller associeres på normal vis med de øvrige dele af hukommelsen. De kan derfor betragtes som uvæsentlige, uvedkommende eller ligefrem som ikke-eksisterende, og det kan endda gå så vidt, at personligheden splittes op i forskellige dele eller identiteter, der fungerer uafhængigt af hinanden (såkaldt "multipel personlighedsforstyrrelse"). Dissociation er en forsvarsmekanisme, der kan optræde meget tidligt hos børn, og formålet med den er selvfølgelig at undgå erindringen om de traumatiske oplevelser.
Forsinket udvikling: Børn, der har været udsat for omsorgssvigt og især vanrøgt, kan udvise forsinket udvikling både neurologisk, kognitivt og motorisk, og forsinkelserne kan være tydelige allerede i de første måneder. Den forsinkede udvikling i forbindelse med omsorgssvigt er imidlertid ikke kun iagttagelig i forbindelse med vanrøgt, men kan også forekomme ved andre overgreb og vise sig på flere områder. Selve tilknytningen til omsorgspersonerne kan være forsinket, og ængstelse overfor fremmede, der normalt optræder i 6- 8 måneders alderen, kan udeblive.
De overdrevent veltilpassede eller voksne børn: En gruppe børn er meget overfølsomme over for de voksnes signaler og forventninger. De forsøger både over for sig selv og omverdenen at lægge låg på, hvor store problemer de har, og de forsøger også at undgå at fremprovokere de voksnes vrede. Selv om forældrene kan være uberegnelige, forsøger de at leve op til deres skiftende forventninger og krav og forudsige deres reaktioner. Ofte ser man, at denne gruppe af børn udviser evner og færdigheder, der ligger langt over, hvad man normalt kan forvente af børn i deres alder.
Hyperaktiv og destruktiv: udviser en stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd. Det er børn, der ofte har meget svært ved at fungere i større grupper, f.eks. i børnehaven eller skolen. De ødelægger ofte legen eller indlæringssituationen for de andre. De kan let fejlfortolke andres adfærd som truende eller afvisende og have svært ved at se en situation fra andres synsvinkel. Børnene er ofte præget af rastløshed, koncentrationsproblemer og impulsiv adfærd, ofte uden omtanke for konsekvenserne.
Ansvar, skyld og hemmeligholdelse: Børns kærlighed til forældrene gør ofte, at de ikke ønsker at stille dem i et dårligt lys. De påtager sig ofte selv ansvaret og skylden for de svigt og overgreb, de udsættes for. Det sker både i forbindelse med fysiske overgreb, seksuelle overgreb, ved alkoholmisbrug og hos barnet af den psykotiske forælder.
