Mangelfuld tilknytning(Empiri af René Spitz)
Spædbarnsdepression: Børnene blev anbragt efter fødslen på grund af forhold, som moderen ofte ikke selv havde indflydelse på, og hvor børnene blev passet af et overbelastet plejepersonale. De første tre levemåneder havde børnene kantakt med moren eller en tilknyttet amme i forbindelse med amningen, men blev ellers passet af sygeplejersker, som havde mange børn at se til. Børnene blev i deres senge til de var 15-16 måneder gamle, og sengene var afskærmet, så de kunne kun se loftet. De fik således kun en meget begrænset form for social og sansemæssig stimulation, der ofte kun omfattende den tid, de fik mad.
Kvindefængsel: Børnene på vuggestuen blev passet af deres egne mødre. Imidlertid begyndte nogle af børnene efter seks måneders alderen at udvise en grædende adfærd, som var meget forskellig fra deres tidligere så gode og udadvendte humør. Efterhånden afløstes gråden af tilbagetiltrækning fra omgivelserne. Børnene lå i deres senge uden at tage den i det der skete rundt om dem. I denne periode tabte de sig, blev mere syge, begyndte at lide af søvnforstyrrelser og deres udviklingskvotient, der er et mål på deres fysiske pg psykiske udviklingsniveau, viste en tilbagegang. Til sidst lå de i deres senge med frosset ansigter uden interesse for barnets omgivelser.
-