Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Moralsk frakobling (Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse…

- - - - (TIMER–DØGN) , Fornægtelse. Vrede. Angst. Hjælpeløshed. Forvirring. Grædende.
    - - (UGER–MÅNEDER), Begyndende erkendelse. Stærke følelser og følelsesudbrud. Forsvarsmekanismer. Skyldfølelse. Angst. Barnlig adfærd.
    - - (MÅNEDER–ÅR), Aktiv bearbejdning. Erkendelse. Begyndende accept af det skete. Tilvænning til den nye situation.
    - - Tager igen aktivt del i livet. Fuld erkendelse og accept af det skete. Orientering mod fremtiden. En realistisk holdning til det skete. Opdyrkning af nye interesser. Krisen er fortid, men ikke glemt.
- - - - Dog er den stadig farlig, fordi den spontant søger udløsning, og det er den især, når udløsningen opdæmmes og ikke kan finde tilfredsstillelse ad normale kanaler. Aggressionsdriften er en energi, der flyder konstant i organismen. Anvendes den ikke, men opdæmmes, får den, når den endelig udløses, karakter af en uhensigtsmæssig eller formålsløs aggression, der ikke længere fungerer artsbevarende, men tværtimod kan blive farlig for arten.
- - - - Foragten for sig selv slår let om i foragt for andre. Angsten for igen at opleve skam og ydmygelse, resulterer i en vagtsomhed overfor andres vurderinger, der let bliver til en udadreagerende fjendtlighed.
        
        Rationalisering
        
        Fornægtelse
        
        Projektion
    - - Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles, og at det derfor som voksen kan få svært ved at læse andres følelser og let kommer i konflikter, som andre mere emotionelt modne har nemmere ved at undgå.
    - - Børn, der ikke får mulighed for at sørge og vise deres frustration over de tab, de udsættes for, eller den usikkerhed og mangel på kontrol, de føler i de nære relationer, tvinges let til at finde andre måder at vise, at de ikke er så udsatte og hjælpeløse, som de føler de er. Den selvvalgte ensomhed, hvor man ikke skal være afhængig af eller stole på andre, kan være en anden måde at vinde kontrol over sit liv på.
    - - Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, lærer heller ikke at sætte ord på dem og, dermed ikke kan forklare dem for andre, så bliver man ofte nødt til i stedet at vise dem eller reagere på dem, og det kan ofte ende destruktivt
    - - Omsorgspersoner fungerer som rollemodeller for børn, og det de gør, betyder langt mere for børnene, end det de siger. Den forælder, der skælder sit barn ude eller straffer det fysisk for at være for aggressiv eller for at slå andre, har et indlysende problem, for barnet lærer først og fremmest af forældrenes handlinger.
- - - - Som en første forklaring slår Baron-Cohen fast, at mennesker er forskellige i forhold til hvor meget eller hvor lidt empati, de har. Mennesker kan placeres på et empati-spektrum, hvor nogle få scorer meget lavt i empati, mange scorer medium, og nogle få scorer meget højt. Resultatet er en klokkekurve over fordelingen af empati i en normalbefolkning. Længst ude til venstre på kurven finder vi dem, der i særlig grad lider af en permanent mangel på empati.
      - Empatien har ifølge Baron-Cohen et bestemt neurologisk grundlag. Der findes et særligt empati-kredsløb i hjernen. Et af de centrale centre i dette kredsløb er amygdala. Når man scanner hjernen hos mennesker der bliver bedt om at vurdere, hvad øjnene hos et menneske kan fortælle om vedkommendes følelser, så lyser amygdala op. F.eks. Jernbanearbejderen Phineas Gage, der i 1848 fik en jernstang gennem hovedet og ændrede personlighed i retning af at blive mere grov og ufølsom overfor andre,
- - - - 1.Den sadistiske ondskab
        
        Den sadistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt ved andre mennesker, fordi det er ondt. Der er netop tale om mennesker, der handler ud fra et sadistisk ønske om at påføre andre ondt.
      - Den instrumentelle ondskab
        
        Den instrumentelle ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt for at opnå noget andet, men velvidende at det de gør, er ondt. Den onde handling mangler her egenværdi i sig selv. Den er kun et instrument for at opnå noget andet, og gerningsmanden ville undlade at benytte den, hvis han kunne opnå sit mål på en anden måde.
      - Den idealistiske ondskab.
        
        Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt. Den opstår, hvor mennesker brændende ønsker at realisere et bestemt ideal og synes, at idealet berettiger til at bruge ethvert middel for at nå det.
      - 4.Den dumme ondskab.
        
        Den dumme ondskab er den ondskab, der er kendetegnet ved, at mennesker udfører onde handlinger uden at de tænker over, om det de gør, er ondt eller godt.