Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Ondskabens psykologi. Udarbejdet af Anna Matilde og Alma 3.i (Moralsk…
Ondskabens psykologi. Udarbejdet af Anna Matilde og Alma 3.i
Konrad Lorenz
: Mener at mennesket er født med aggressionstilbøjelighed.
Forfatter til "Det såkaldte Onde"
Aggressionsdriften er ikke ond i sig selv.
Driften har en artsbevarende funktion.
Den vælder spontant op fra menneskets indre.(Ondskaben)
Carl Goldberg: Har specialiceret sig i opvækstens betydning. Hans teori bygger på fem faktorer.
1. Sårbarhed over for oplevelsen af skam
Gentagende verbale ydmygelser og udskamning i opvæksten kan have indflydelse på barnets evne til at udvikle sociale realtioner. Samtidig kan barnet udvikle angst og en negativ selvopfattelse.
2. Omsorgspersonernes ligegyldighed
Bygget på Mary Ainsworth og John Bowlbys teorier. Manglelfuld tilknytning og ligegyldighed fra omsorgspersonerne kan have indflydelse på at barnets empatiske evner ikke udvikles.
3. Manglende evne til at føle sorg
Børn som ikke får lov at sørge eller vise frustration sørger efter alternativer metoder som kan hjælpe dem med at genvinde kontrol, herunder destruktiv adfærd eller selvvalgt ensomhed.
4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
Børn der er vokset op med at undertrykke deres følelser og dermed ikke kan sætte ord på dem. Finder andre løsninger så som at vise sine følelser eller reagere på dem, dette kan ofte ende destruktivt.
5. Omsorgspersoner som rollemodeller
Svigtende omsorgspersoner i hjemmet smitter af på børnene. Børn der er vokset op med omsorgspersonernes hykleri, det kan fx i form af vold, inspireres til at reagere ligeså i lignede situationer.
Simon Baron-Cohen
: Professor i psykiatri og psykologi. Ifølge Cohen er ondskab ikke forbundet med aggression, men med fravær af empati.
Empatien er dobbeltstrenget. Ifølge Cohen har empatien et neurologisk grundlag.
Cohen mener at manglen på empati kan opstå som følge af omsorgssvigt, som blandt andet også kaldes for usikre tilknytninger (John Bowlby)
Mængden af det mandlige kønshormon under graviditeten, har en betydning for menneskets empati-kvotient (EQ)
Ifølge Baron-Cohen, er de mennesker der begår onde handlinger, egentlig ikke onde, men er enten i besiddelse af en lav empati, eller de har i en situation midlertidigt slukket for deres empati overfor medmennesket.
Kriminologer Michael R. Gottfredson og Travis Hirschi
: "Fravær af selvkontrol/lav selvkontrol.
Ifølge Gottfredson og Hirschi, opstår lav selvkontrol som følge af mangelfuld børneopdragelse.
I forlængelse af ovenstående, peger kriminologerne på at de medfødte træk også spiller ind. Herunder: - Lav intelligens, hyperaktivitet og risikovillighed.
DETTE BETYDER IKKE AT MENNESKER ER FØDT KRIMINELLE!
Teorien passer umiddelbart bedst på den impulsive kriminalitet.
Stanford fængselseksperimentet
Foretaget i 1971 af amerikansk psykolog Philip Zimbardo sammen med Craig Haney og Curtis Banks
Et socialpsykologisk eksperiment der skulle:
-Gøre op med forestillingen om at den voldelige adfærd overfor fangerne skyldes et ufølsomt personale
-Bevise at mennesker er lettere tilbøjelig til at begå grusomme handlinger i situationer hvor de forbliver anonyme (deindividualisering)
Sammen skabte de derfor et forsøg hvor deindividualisering i indgrupper og dehumanisering af udgrupper var i spil
Forsøget skulle varer to uger med blev stoppet efter seks dage, da de så kaldte fanger i eksperimentet brød følelsesmæssigt sammen.
Stanley Milgram:
Milgram undersøgte i sine eksperimenter menneskers lydighed overfor en autoritet, der beder dem om at påføre andre mennesker smertefulde elektriske stød.
Forsøgspersonerne var nervøse og anspændte under forsøgene. Milgram fortolkede den følelsesmæssige anspændelse som et tegn på, at forsøgspersonerne kæmpede med en indre konflikt mellem på den ene side modviljen mod at gøre et andet menneske fortræd og på den anden side lydigheden overfor autoriteten. Milgram kaldte denne indre konflikt for lydighedens dilemma
35% af deltagerne havde styrke nok til at lytte til deres egne følelser, og nægtede derfor at give stød.
Moralsk frakobling:
Albert Bandura
(Candiask-Amerikansk psykolog)
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse
: Har man overbevist sig selv om at handlingen er retfærdig, er det lettere at udføre.
Frakobling gennem brug af eufemismer
: Handlingerne opfattes forskelligt alt afhængig af hvilket sprog der benyttes.
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger
: Man sammenligner handlinger med eventuelle mere grusomme handlinger.
Frakobling gennem ansvarsfralæggelse
: Man kan eksempelvis placere ansvaret hos andre, eller i en større gruppe. Hvis man er flere om at "dele" ansvaret, vil konsekvenserne evt. være lettere at forholde sig til.
Frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)
: Hvis man er i stand til at ignorerer konsekvensen af de handlinger man har foretaget, er der nødvendigvis ikke ligeså mange moralske skrupler ved det.
Frakobling gennem dehumanisering
: Gør man mennesket til noget ikke-menneskeligt, er det lettere at gøre dem fortræd fordi man dermed ikke identificerer sig med dem. Dette ses bl.a. i Stanford fængselseksperimentet
Norsk filosof:
Lars Fr. H. Svendsen
: Svendsen skelner mellem det moralske onde og det naturligt one.
Det naturligt onde, begås af mennesker der ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af de handlinger de foretager sig. Dette kunne f.eks. være mindre børn der har gjort det, fordi de mente det var det rigtige at gøre, eller en retarderet person der i en psykisk tilstand begår en ond handling.
Det moralske onde, begås af mennesker der er fuldt ud bevidste om hvad de gør, og med en direkte ond intention.
Herunder skelner Svendsen imellem 4 forskellige typer af moralsk ondskab.
1. Den sadistiske ondskab
: Den er kendetegnet ved, at mennesker gør onde gerninger udelukkende fordi det gør ondt.
2. Den instrumentelle ondskab
: Den instrumentelle ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt for at opnå noget andet, men velvidende at det de gør, er ondt
3. Den idealistiske ondskab
: Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt
4. Den dumme ondskab
: Den dumme ondskab er den ondskab, der er kendetegnet ved, at mennesker udfører onde handlinger uden at de tænker over, om det de gør, er ondt eller godt. Den dumme ondskab udspringer ikke af uvidenhed eller mangel på intelligens, som man måske skulle tro
Perspektiver på ondskab
Helt almindelige mennesker kan også udføre onde handlinger under de rette sociale betingelser. Her bruges
socialpsykologi
til at forstå ting som gruppepres, ansvarsforflygtigelse og autoritære systemer.
Ondskab ses som noget individet selv forårsager og selv kan gøre for. Her er det fokus på menneskets eget ansvar for ondskab. Her bruges perspektivet
eksistentielle psykologi
til at forstå disse handlinger.
Ondskab ses som et resultat af indre kræfter i individet selv. Disse kræfter er særlige generiske- eller opvækstforhold. Her bruges teorier og psykologiske retninger som,
evolutionspsykologi, psykoanalyse
og
neuropsykologi
.
