Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Evolutionspsykologi (Aggressionstyper (Der er den instrumentelle…

- - - - Argument for mennesket er født med aggressionsdrift
        
        Aggressionsdriften vælger spontant op fra menneskets indre
        
        Konrad Lorenz forsøger i Det såkaldt onde at bevise sin tese ved hjælp af analogier til dyrelivet. Hos dyrene møder vi aggression og kampe mellem artsfæller, når territorier skal forsvares, når hannerne rivaliserer om hunnerne, og ikke mindst kommer aggressionen til udtryk i de kampe, der har med den indre rangorden i flokken at gøre
      - Konrad Lorenz har sin tese ”Det såkaldt onde” Han mener at vi hos dyrene møder aggression og kampe når territorier skal forsvares. Aggression beskytter også det sociale liv i flokken og har en livsvigtig artsbevarende funktion.
        Aggressionsdriften er en energi der flyder konstant i organismen, hvis den ikke anvendes men i stedet bliver opdæmmet, skal der ske en udløsning som udleder dette.
  - - - Under den instrumentelle aggression findes den sadistiske aggression. Den sadistiske aggression kan være målet for en seksuel nydelse, en lyst ved at se andre lide eller ved at have kontrollen over et andet menneske.Endelig kan man tale om forskudt aggression eller forskudt vrede, hvor aggressionerne forskydes fra en person eller situation til en anden.
- - - - Fangerne og vagter får tøjet på, da det er med til at deindvidualisere dem og skabe identifikation
    - - At personalet har skulle skene mellem "os" og "de", ligesom jøder og tyskere, skaber derfor en reduktion af personalets kognitive dissonans til daglig. På dene måde slukker personalet også for empatien
    - - Deindividualisering: Medlemmer af en gruppe fratages egen individualitet. Her iklædes fangevogterne f.eks. spejlsolbriller, uniformer og knipler
      - Dehumanisering: Behandling, der medfører tab af menneskelighed; nedvurdering af menneskelige rettigheder
      - Empati: Evnen til at sætte sig ind i andres følelsesmæssige tilstand.
      - Identifikation: Proces hvor en person indlever sig så meget i en anden person, at han eller hun begynder at overtage nogle af den andens egenskaber, holdninger og væremåder. Inden for psykoanalysen er identifikation desuden en forsvarsmekanisme, en "identifikation med angriberen", hvor man forsvarer sig mod angsten for en bestemt person ved at identificere sig med vedkommende og udvikle positive følelser for vedkommende.
      - Personlighedstræk: Forholdsvis stabile og vedvarende træk ved en person, der kommer til udtryk i en lang række forskellige konkrete væremåder og situationer
      - Selvstændighed: Frigørelse fra afhængighed af andre mennesker.
      - Kognitive dissonans: Teori formuleret af Leon Festinger i 1957. Teorien siger at mennesker søger at opretholde en overensstemmelse mellem deres tanker og ideer på den ene side og deres faktiske adfærd på den anden side. Når der er uoverensstemmelse mellem tanker og adfærd oplever mennesket kognitiv dissonans.
      - Gruppetænkning: Grupper når frem til en fælles beslutning. Det viser enighedheden som lever op til de fælles normer.
      - Gruppepolarisering: Når en gruppe med samme holdning skal diskutere, bliver holdningen stærkere.
  - - - Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse: Mennesker engagerer sig normalt ikke i at skade andre, med mindre de har overbevist sig selv om, at det sker af nødvendige eller retfærdige grunde.
        Eksempel: I krige vil man ofte se, hvordan almindelige mennesker kan forvandle sig til dedikerede soldater, hvis de er overbevist om, at de kæmper for en retfærdig eller nødvendig sag.
        Eller hvis mennesker mobber hinanden, har mobberen en grund til det.
      - Frakobling gennem brug af eufemismer: Forskellige handlinger kan opfattes meget forskelligt, afhængig af hvilke mærkater eller ord vi sætter på dem
        Ikke overraskende bruges såkaldte eufemismer, dvs. formildende omskrivninger, til at gøre brutale handlinger mere respektable og neutrale, så de mennesker, der foretager dem, bedre kan se sig selv i øjnene, og sådan at de også tager sig bedre ud i andres øjne.
        Eksempel: Når civile mennesker utilsigtet bliver dræbt under en mission kaldes det "sideordnet skade" (collateral damage). Det er også en eufemisme, når den organisation, der stod for driften af de polske udryddelseslejre under 2. Verdenskrig blev kaldt "Stiftelsen".
      - Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger: Synet på vores handlinger afhænger af, hvad vi sammenligner dem med.
        Eksempel: En krigsførende part (terrorister, nationer) ser måske deres egne handlinger som yderst acceptable og rimelige, når de sammenlignes med de langt frygteligere handlinger, en fremmed magt har påført eller vil påføre de befolkningsgrupper, man kæmper for.
      - Frakobling gennem ansvarsfralæggelse: Et menneskes moral og samvittighed aktiveres især der, hvor det ser sig selv som den direkte årsag til handlinger, der skader andre.
        Det kan ske ved at placere ansvaret for handlingerne i en større gruppe: "Når alle er ansvarlige, føler ingen sig ansvarlig".
        Eksempel: Det er i høj grad en forklaring, der kan benyttes til forstå, hvordan jødeudryddelserne kunne blive en realitet. Og det kan endelig ske ved, at man peger på ofrene og mener, at de selv er skyld i de overgreb, de er blevet udsat for. Man tænker: "Havde de ikke gjort som de gjorde, var det aldrig sket"
      - Frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne: Så længe man kan ignorere konsekvenserne af sine skadelige handlinger, skjule dem for sig selv og andre, eller fremstille dem som banale eller ubetydelige, behøver man ikke få så store moralske skrupler over det, man har gjort.
        Eksempel: Det er lettere at skade nogen, når deres smerte ikke er synlig for én. Det er lettere at trykke på bombeudløseren i et fly fjernt fra målet end selv at blive konfronteret direkte med konsekvenserne.
      - Frakobling gennem dehumanisering: Det er svært at mishandle og skade mennesker, man identificerer sig med. Opfatter man dem derimod som mindreværdige væsner, der mangler alle de menneskelige kvaliteter, man selv har, kan man bedre koble moralen fra, og så betyder det mindre, hvor grusom man er overfor dem.
        Man kan opfatte dem som sindssyge, farlige, degenererede, dæmoniske, vilde osv. Man kan kan skabe en skarp skelnen mellem "os" og "dem", der gør det lettere at distancere sig fra de andre.
        Eksempel: Man kan fjerne de enkelte personers særtræk og dermed gøre dem anonyme, man kan give dem ens dragter på og numre i stedet for navne, eller man kan lade dem bære en gul stjerne, som nazisterne tvang jøderne til under 2. Verdenskrig.
- - - - Har forsket i hvorfor nogle mennesker reagerer aggressivt og voldeligt overfor andre
        
        Sårbarhed over for oplevelsen af skab: Hvis et barn bliver udsat for verbale ydmygelser og udskamning, får det senere i livet svært ved at udvikle sociale relationer til andre og chancen for at opleve angsten igen for skam og ydmygelse er stor.
        
        Omsorgspersonernes ligegyldighed: Årsagen til den mangelfulde tilknytning er ofte forældrenes ambivalens overfor forældrerollen og voksenrollen, men også indbyrdes konflikter der tager opmærksomheden fra barnet. Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles, og at det derfor som voksen kan få svært ved at læse andres følelser og let kommer i konflikter, som andre mere emotionelt modne har nemmere ved at undgå.
        
        Manglende evne til at føle sorg: Hvis et barn ikke får mulighed for at sørge og vise sin frustration over tab. Den destruktive adfærd kan være en måde at genvinde den kontrol over andre, man har ønsket hele sit liv.
        
        Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser: Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, lærer heller ikke at sætte ord på dem. Det medfører senere i livet, at man som voksen ikke kan sætte ord på de følelser man har.
        
        Omsorgspersoner som rollemodeller: Omsorgspersoner betyder mere for børn end de selv siger. Hvis et barn bliver straffet i hjemmet, vil barnet også straffe andre fx i skolen.
- - - - Bogen argumenterer for hvad det onde er
    - - Jernbanearbejderen Phineas Gage fik en jernstang gennem hovedet, som beskadigede empati-kredsløbet, som gjorde at han blev mindre empatisk. Dette kan også være med til at mennesker mister empatien
    - - Dette opstår ved at et barn lever sig ind og mentalisere hvordan dens omsorgspersonerne tænker og føler. Hvis empatien er lav hos forældrene, vil den også blive det hos barnet. Diagnose som dette, er psykopati og borderline som er personlighedsforstyrrelser
- - - - Den sadistiske ondskab: Mennesker som gør noget ondt ved andre fordi det er ondt. Det ses ofte i gyserfilm.
      - Den instrumentelle ondskab: Mennesker der gør noget ondt for at opnå noget andet. En politiker der sender falske oplysninger om en politisk modstander for at opnå bedre magtposition.
      - Den idealistiske ondskab: Mennesker der gør noget ondt, men tror de gør noget godt. Eksempel: korstogene og til hekse- og kætterprocesser i middelalderen.
      - Den dumme ondskab: Mennesker der udfører handlinger som er onde uden at tænke over om det de gør er ondt eller godt.