Frakobling gennem dehumanisering: Det er svært at mishandle og skade mennesker, man identificerer sig med. Opfatter man dem derimod som mindreværdige væsner, der mangler alle de menneskelige kvaliteter, man selv har, kan man bedre koble moralen fra, og så betyder det mindre, hvor grusom man er overfor dem.
Man kan opfatte dem som sindssyge, farlige, degenererede, dæmoniske, vilde osv. Man kan kan skabe en skarp skelnen mellem "os" og "dem", der gør det lettere at distancere sig fra de andre.
Eksempel: Man kan fjerne de enkelte personers særtræk og dermed gøre dem anonyme, man kan give dem ens dragter på og numre i stedet for navne, eller man kan lade dem bære en gul stjerne, som nazisterne tvang jøderne til under 2. Verdenskrig.