Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Selvkontrol og årsager (Selvkontrol og kriminalitet? (Mennesker,…

- - - - Medierne giver ifølge Carl Goldberg meget plads til omtale af fysiske og seksuelle overgreb på børn. Men ofte overses det, at psykiske overgreb i familier ofte kan være ligeså ødelæggende. Hvis et barn igen og igen bliver udsat for verbale ydmygelser og udskamning, risikerer det at udvikle en negativ selvopfattelse, en følelse af at være et forkert eller dårligt menneske.
    - - Mangelfuld tilknytning og ligegyldighed fra omsorgspersonerne kan få ødelæggende konsekvenser for barnet på lang sigt. Goldberg bygger her på Mary Ainsworth og John Bowlbys teorier. Årsagen til den mangelfulde tilknytning er ofte forældrenes ambivalens overfor forældrerollen og voksenrollen,
    - - Børn, der ikke får mulighed for at sørge og vise deres frustration over de tab, de udsættes for, eller den usikkerhed og mangel på kontrol, de føler i de nære relationer, tvinges let til at finde andre måder at vise, at de ikke er så udsatte og hjælpeløse, som de føler de er. Den destruktive adfærd kan være en måde at genvinde den kontrol over andre, man har ønsket hele sit liv.
    - - Omsorgspersoner er rollemodeller for børn og de betyder langt mere for børnene, end det de siger. Den forælder, der skælder sit barn ude eller straffer det fysisk for at være for aggressiv eller for at slå andre, har et indlysende problem, for barnet lærer af forældrenes handlinger.
    - - Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, lærer heller ikke at sætte ord på dem. Og når man som voksen ikke kan sætte ord på de følelser, der vælder op i en, f.eks. følelser af svigt og tab, og dermed ikke kan forklare dem for andre, så bliver man ofte nødt til i stedet at vise dem eller reagere på dem, og det kan ofte ende destruktivt.
- - - - Ifølge Zimbardo og hans gruppe viser eksperimentet flere ting: For det første viser det, at vagternes antisociale adfærd ikke skyldes særlige personlighedstræk i retning af ufølsomhed overfor andre, idet rollerne som henholdsvis vagter og fanger i eksperimentet er tilfældigt fordelt. Det er selve den situation, de står i, og de forventninger der præger situationen, der skaber deres adfærd. Det viser for det andet, at mennesker, der i sociale situationer placeres i komplementære roller som henholdsvis magtfuld og magtesløs, begynder at identificere sig med rollerne og handle efter dem. Roller har med andre ord en stærk indflydelse og kan til tider få os til at handle på trods af vores egne moralbegreber og holdninger. For det tredje peger eksperimentet på, at identifikationen med indgruppen er med til at forstærke den negative og fjendtlige indstilling til fangerne, og at den dehumanisering, fangerne udsættes for, yderligere er med til at skærpe denne indstilling. Og endelig for det fjerde viser eksperimentet, hvordan gruppepresset fra de andre tvinger den enkelte vagt til at gøre som de andre og konformt deltage i eller i det mindste ikke sætte spørgsmålstegn ved den hårdhændede behandling af fangerne.
- - - - Et menneskes moral og samvittighed aktiveres især der, hvor det ser sig selv som den direkte årsag til handlinger, der skader andre. Derfor kan en metode til moralsk frakobling bestå i, at menneskets aktive rolle i de skadelige handlinger minimeres eller utydeliggøres. Det kan ske ved at placere årsagerne til eller ansvaret for handlingerne hos en autoritet, som vi så det i forbindelse med Milgrams eksperiment.
    - - Synet på vores handlinger afhænger af, hvad vi sammenligner dem med. En krigsførende part (terrorister, nationer) ser måske deres egne handlinger som yderst acceptable og rimelige, når de sammenlignes med de langt frygteligere handlinger, en fremmed magt har påført eller vil påføre de befolkningsgrupper, man kæmper for. Jo mere grusomme de andres handlinger er eller kan fremstilles, jo mere forståelige og nødvendige bliver de grusomheder, man selv udretter.
    - - Sproget styrer i høj grad vores tænkning og vores opfattelse af omverdenen. Forskellige handlinger kan opfattes meget forskelligt, afhængig af hvilke mærkater eller ord vi sætter på dem. Ikke overraskende bruges såkaldte eufemismer, dvs. formildende omskrivninge
    - - Så længe man kan ignorere konsekvenserne af sine skadelige handlinger, skjule dem for sig selv og andre, eller fremstille dem som banale eller ubetydelige, behøver man ikke få så store moralske skrupler over det, man har gjort. Milgram viste netop i sit lydighedseksperiment, hvordan forsøgspersonerne blev mest følelsesmæssigt berørt, når de rent fysisk og mest direkte blev konfronteret med ofrenes smerte. Det er lettere at skade nogen, når deres smerte ikke er synlig for én.
    - - Det er svært at mishandle og skade mennesker, man identificerer sig med. Opfatter man dem derimod som mindreværdige væsner, der mangler alle de menneskelige kvaliteter, man selv har, kan man bedre koble moralen fra, og så betyder det mindre, hvor grusom man er overfor dem. Dehumaniseringen kan ske gennem selve den opfattelse, man har af de pågældende mennesker, og gennem den måde, man kategoriserer eller stempler dem på.
    - - i dagligdagen, når mennesker f.eks. mobber hinanden, er det ofte vigtigt for dem der mobber at finde retfærdige og rigtige grunde til at skade eller chikanere den, der bliver mobbet.