Forekomst → 3300 nye tilfælde årlig i DK, og tallet er stigende. Især for kvinder. Risiko stiger med alderen. 2 hovedgrupper:
Småcellet LC = ca. 25%
Ikke-småcellet LC = ca. 75%, som igen består af 3 typer (planocellulær karcinom, adenokarcinom og storcellet karcinom), længere tid om at udvikle sig.
Desuden sjældne former = få %.
Småcellet LC er meget agressiv, men mere følsom for kemo end de ikke-småcellede LC'ere.

Patogenese → 8/10 pga. tobaksrygning, storryger har 20 x så stor risiko for at udvikle LC, som den, der aldrig har røget.

Symptomer og fund → hoste (> 4-6 uger), hæmoptyse (blodigt opspyt), dyspnø, smerter i brystet, hæshed > 3-4 uger, træthed, appetitløshed og vægttab. Evt. pneumoni og trommestikfingre (?).
Hos nogle anæmi og endokrinologiske forstyrrelser, fx hyponatriæmi (for lavt P-natrium) og/eller hyperkalkæmi (forhøjet P-calcium), der kan være første symptom på LC.
FORKLAR SYMPTOMER, HVAD SKER DER I KROPPEN? HVILKEN TYPE SMERTER?!
Træthed = anæmi
Det blodige opspyt skyldes ofte, at der står et lille blodkar og bløder i lungen.
Åndenød (dyspnøe) er et hyppigt symptom ved lungekræft. Det kan skyldes selve kræftknuden, væske mellem lungehinderne eller blodmangel.
Lungekræft kan give smerter, hvis kræften spreder sig. Smerterne kan skyldes, at kræften er vokset ind i brystvæggen. Den kan da stråle ud i skulder og arm.

US → Ved længerevarende hoste = rtg. thorax og evt. CT af lungerne. Hvis hæmoptyser og et normalt rtg. thorax bør de bronkoskoperes for at udelukke cancer i de store luftveje, jf. biopsi, skylle celler op (obs maligne celler, dyrke for bakterier). Ny teknik LC = PET- scanning (se smp tumorer og evt. metastaser).
LC klassificeres ift. type og udbredelse (?). 4 hovedgrupper = stor betydning for behandlingsstrategi og prognosen for sygdommen. Når sygdom opdages, er ca.10% af pt. i klasse I med den bedste chance for helbredelse, ca.15% kl. 2, 20% kl. 3 og 55% kl.4 (dårligst chance for helbredelse).
Billeddiagnostik bestemmer dels tumors str., dels vurderer man, hvor mange lymfeknuder, der er involveret, om evt. metastaser. Samlet vurdering, jf. 4 hovedgrupper (betydning for overlevelse og dermed prognose).

Komplikationer
Tumor kan aflukke bronkiegrene, anledning pneumoni.
Tumor er ofte rigt forsynet med blodkar = forårsage livstruende hæmoptyser og ved indvækst til de store kar kan blodets tilbageløb til ❤ modvirkes, jf. hævelser af hals og hoved.
Vækst kan aflukke bronkiesystemet og derved kvæle pt.
Lungetumorer metastaserer ofte til lever og hjerne, hvilket kræver specifikke palliative behandlinger.

Behandling
Afhængig af tumors art og udbredelse, tages stilling til, om pt. kan tåle OP, og om der evt. skal gives adjuverende kemoterapi. Alternativt gives palliativ kemo, og man kan overveje at foretage laserbehandling af tumorer, som er vokset ind i bronkiesystemet, og dermed lindre pt.'s symptomer. I visse tilfælde behandle med stråleterapi.
Væsentlig del af behandling er palliativ, jf. ovenstående. Udover psykosociale del retter behandling sig mod symptomer som smerter og dyspnø.

Prognose → afhænger af cancertype og udbredelse, jf. TNM-systemet.!!! s.286.
5 års-overlevelsen ca. 5 % totalt, ved radikal OP i tidligt stadie ca. 30%. For småcellede LC, hovedsageligt kemo 2-5 %.

**(Hovedgruppe N - CNS - Analgetika - .......) (smerter i brystet)

Patientidentifikation: navn, cpr. nummer - mere?

Strålebehandling
Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Ved strålebehandling anvender man dog kraftigere stråler, end når man tager røntgenbilleder.
Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft.
Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne uden at skade sundt væv. Men strålebehandling påvirker ud over kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger.
Ved at give behandlingen over mange gange (i mange fraktioner), får de normale celler tid til at reparere sig selv. Normale celler er mere robuste og bedre til at reparere skader end kræftcellerne, og derfor kommer de fleste normale celler sig efter bestrålingen.
Strålerne virker kun der, hvor de rammer, og virkningen øges med øget dosis. Man bliver ikke radioaktiv og kan ikke afgive stråling.
(kilde cancer.dk)

Patientsikkerhed: de 7 R'er – retningslinje som kan hjælpe dig i arbejdet med at sikre medicinen administreres korrekt.
Rigtig patient
Rigtigt lægemiddel
Rigtig dosis
Rigtig administrationsform
Rigtig måde
Rigtig tidspunkt
Rigtig information

Evt. adjuverende (forebyggende behandling, man kan få, efter at man er blevet radikalt behandlet)

HUSK AT TILFØJE FORSIGTIGHEDSREGLER NÆVNT I BOG!

Palliativ behandling - lindrende behandling
Hvis man ikke kan få helbredende (kurativ) behandling, kan man i stedet få behandling, der lindrer symptomerne, det vil sige palliativ behandling. Hos nogle kan behandlingen være med til at forlænge livet. Nogle får lindrende behandling i flere år.
Formålet med behandlingen er at forbedre livskvaliteten på trods af en alvorlig eller måske ligefrem livstruende sygdom. Det vil i praksis sige at forhindre eller behandle symptomer fra sygdommen eller forhindre eller behandle bivirkninger til behandlingen.
Konkret drejer det sig ofte om at mindske smerter, forhindre angst og sikre bevægelighed. Behandlingen varierer fra person til person alt efter behov.
(kilde: cancer.dk) Se desuden eksempler på tiltag i egne noter.

Cytostatika = toksiske stoffer, rammer både normale og maligne celler, idet deres livsfunktioner er meget ens. Medfører en del bivirkninger. Da cytostatika især virker på celler i vækst, er det primært væv med hurtig celledeling, der rammes, fx i knoglemarven, gastroontestinalkanalens epitelceller, hårsække samt kimepitelet i gonaderne. Når disse angribes af cytostatika ses akutte bivirkninger som leukopeni, anæmi, trombocytopeni, hårtab, oral mucositis, slimhindegener, diarré obstipation samt nedsat fertilitet. Desuden forekommer kvalme, opkastninger, træthed, almen utilpashed. Disse bivirkninger er almindeligvis reversible.

Hovedgruppe A - Fordøjelsesorganer og stofskifte, jf. bivirkninger kemoterapi mm.
Antiemetika dæmper brækrefleksen og kan således anvendes mod kvalme og opkastning. Brækrefleksen kan udløses både centralt og perifert i organismen.
Eksempler på stimuli:
ændring i normalflora pga. antibiotika
stoffer, der virker lokalirriterende i mave-tarm-kanalen, fx lægemidler.
øget tryk i kraniet pga. tumor
stærk smerte, angst eller frygt
lægemidler til systemisk behandling, fx cytostatika
Alle disse stimuli kan medføre, at der sendes nerveimpulser til brækcentret i medulla oblongata. Brækcentret udsender derefter motoriske impulser, som fører til opkastning.
Der findes 6 forskellige “lægemidler”, bl.a. sederende antihistaminer og glukokortikoider, jf. s. 286-290.

Kortikosteroider (KS) har længe været anvendt til at lindre belastende symptomer hos patienter med fremskreden kræftsygdom. I flere årtier har behandlingen således været kendt for at kunne afhjælpe nedsat madlyst, kvalme, smerter, træthed, tryksymptomer fra en svulst, almen sygdomsfølelse og nedsat stemningsleje. Her beskrives virkningen af KS på forskellige symptomer, bivirkninger og praktisk anvendelse.