Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Makro Kap 2 - Makroøkonomiens data (Bruttonationalprodukt BNP/GDP (BNI vs.…
Makro Kap 2 - Makroøkonomiens data
Generelt
I dette kapitel vil I lære
Om betydningen og opgørelsen af de vigtigste makroøkonomiske data:
Bruttonationalprodukt (BNP / US:GDP)
Forbrugerprisindeks (CPI)
Arbejdsløshedsraten
Y (Totale output) = C + I + G + NX (aggregerede udgifter)
Hvorfor er output = udgifter?
Usolgt output bliver lagt på lager, og tæller med i “lagerinvesteringern", uanset om lagerakkumuleringenvar intentionel eller ej.
Vi antager i realiteten, at virksomhederne køber deres eget output.
Det generelle prisniveau kan måles enten som
Consumer Price Index (CPI)
#
,
prisen på en fast varekurv købt af den repræsentative forbruger, eller
BNP deflatoren
#
,
forholdet mellem nominelt og realt BNP
Bruttonationalprodukt BNP/GDP
Udgifter og indkomst
To definitioner
Totaludgifter på indenlandsk produceret færdigvarer og tjenester.
Totalindkomst hos indenlandske produktionsfaktorer
Udgifter er lig med indkomst, fordi hver dollar brugt af en køber er tilsvarende indkomst for en sælger.
Det cirkulære flow
Billede
Merværdiskabelse
Definition: En virksomheds
merværdiskabelse
er værdien af dens output minus værdien af
halvfabrikata
, som virksomheden har benyttet til at producere output.
Færdigvarer, merværdi og BNP
BNP
= værdien af færdigvarer
= summen af merværdiskabelsen i alle produktionstrin.
Værdien af færdigvarerne inkluderer værdien af halvfabrikata, hvorfor det ville være dobbelt bogføring, hvis vi lagde værdien af de producerede halvfabrikata til værdien af de producerede færdigvarer.
Udgiftskomponenterne af BNP
Privatforbrug (C)
#
Investeringer (I)
#
Offentligt forbrug (G)
#
Nettoeksport
BNI vs. BNP
Bruttonationalindkomst (BNI
):
Totalindkomsten hos nationale produktions-faktorer uanset, hvor de er lokaliseret.
Bruttonationalprodukt (BNP)
:
Totalindkomsten hos indenlandsk lokaliseret produktionsfaktorer, uanset nationalitet.
(BNI – BNP) = (faktorbetalinger fra udland)
– (faktorbetalinger til udland)
Real vs. nominelt BNP
BNP er værdien af alle færdigvarer- og tjenester produceret.
nominelt BNP
måler værdien i
løbende priser
.
realt BNP
måler værdien ved at benytte priserne i et
basisår
.
Real BNP er justeret for inflation
Ændringer i nominelt BNP kan skyldes:
ændringer i priser.
ændringer i outputkvantiteter.
Ændringer i real BNP kan
kun
skyldes ændringer i kvantiteter, fordi real BNP er konstrueret ved at benytte konstante basisårpriser.
BNP Deflator
Inflationsraten
er den procentvise stigning i det generelle prisniveau.
Et mål for prisniveauet er BNP deflatoren, defineret som:
BNP deflator = 100 x Nominelt BNP / Real BNP
Privatforbrug
Consumption (C)
Definition
: Værdien af varer og tjenester som købes af husholdningerne. Inkluderer:
Varige forbrugsgoder
Eks.: biler, husholdsningsmaskiner
Ikke-varige forbrugsgoder
Eks.: fødevarer, tøj
Tjenesteydelser
Eks.: Tøjrensning
Investeringer/
Investments (I)
Definition 1: Pengeanvendelse på realkapital
Definition 2: Pengeanvendelse på varer købt til fremtidigt forbrug
Inkluderer:
Erhvervsinvesteringer
Anvendelse på fabrikker og udstyr som virksh’er vil benytte til at producere andre varer og tjenester
Boliginvesteringer
Anvendelse på boligbyggeri af forbrugere og boligudlejere
Lagerinvesteringer
Ændringen i værdien af virksomhedernes varelagre
Investeringer vs. Kapital
Note: Investeringer er pengeanvendelsen på ny realkapital
Eksempel (antag ingen nedslidning)
1/1/2007: økonomien har for $500 mia. kapital
i løbet af 2007: investeringer = $60 mia
1/1/2008: økonomien har for $560 mia. kapital
Beholdning vs. strømstørrelse
En
beholdning
er en kvantitet på et givet tidspunkt.
F.eks., “Den amerikanske kapitalbeholdning var $26 billioner den 1 januar, 2006.”
En
strøm/flow
er en kvantitet per tidsperiode.
F.eks., “U.S. investeringerne var $2.5 billion i løbet af 2006.”
Eksempler
Beholdning: En persons formue
Strøm: en persons årlige opsparing
Beholdning: antal personer med en universitetsuddannelse
Strøm: antal nye universitetsuddannede dette år
Beholdning: statsgæld
Strøm: statsbudgetunderskud
En måde at udtrykke virksomheders udgifter
Offentligt forbrug/
Government spending (G)
G inkluderer alt offentligt forbrug på varer og tjenester.
G ekskluderer overførselsindkomst
(f.eks., dagpenge), fordi de ikke repræsenterer forbrug på varer og tjenester.
Nettoeksport (NX = EX -IM)
Definition: Værdien af den totale eksport (EX)
minus værdien af den totale import (IM).
Forbrugerprisindeks /
Consumer Price Index (CPI)
Et mål for det generelle prisniveau
Offentliggjort af Bureau of Labor Statistics (BLS)
Anvendelser:
følger den typiske husholdnings leveomkostninger
benyttes til at justere kontrakter for inflation (“COLAs” = cost of living adjustment)
tillader sammenligning af dollarbeløb over tid
Årsager til mulig CPI-bias
Substitutions bias
:
CPI benytter faste vægte, hvorfor forbrugernes evne til at substituere over mod varer, hvis relative pris er faldet ikke fuldt afspejles.
Introduktion af nye varer
:
Introduktionen af nye varer stiller forbrugerne bedre – øger faktisk realværdien af deres dollar. Men CPI reduceres ikke, da CPI benytter faste vægte.
Umålte ændringer i kvalitet
:
Kvalitetsforbedringer øger værdien af dollaren, men er ofte ikke fuldt medtaget.
Størrelsen af CPI bias
I 1995 estimerede et Senats-udpeget ekspertpanel, at CPI overdriver inflationen med omkring 1.1% per år.
Derfor har BLS foretaget justeringer mhp. at reducere denne bias.
Nu er CPI biasen sandsynligvis under 1% per år.
CPI vs. BNP deflator
#
Priser på kapitalgoder
inkluderet i BNP deflatoren (hvis indenlandsk produceret)
ekskluderet fra CPI
Priser på importeret forbrugsgoder
inkluderet i CPI
ekskluderet fra BNP deflatoren
Kurven af goder
CPI: fast
BNP deflator: ændres hvert år
Arbejdsløshedsrate
Indeling af befolkningen
Beskæftigede
arbejder i et betalt job
Arbejdsløse
ikke i beskæftigelse men arbejdssøgende
Arbejdsstyrke
samlet arbejdskraft, der er til rådighed for varer- og tjenesteydelsesproduktion; alle beskæftigede plus arbejdsløse personer
Ikke i arbejdsstyrken
ikke beskæftigede, ikke arbejdssøgende
To vigtige arbejdsstyrkebegreber
Arbejdsløshedsrate
den procentdel af arbejdsstyrken, der ikke er beskæftiget
Erhvervsfrekvens
den andel af den voksende befolkning, der deltager i arbejdsstyrken
Formler
Arbejdsstyrken
L = E + U
Ikke i arbejdsstyrken
NILF = POP - L
Arbejdsløshedsrate
U / L * 100
Erhvervsfrekvens
L / POP
E = Antal beskæftigede/employed
U = Arbejdsløse /unemployed
POP = population
L = Labor