Patogenese → opstår når en stor trombe løsrives fra venesystemet, føres med blodstrømmen til hø. atrium og videre via hø. ventrikel til a. pulmonalis, hvor den kiler sig fast i lungekredsløbet. Embolien kan fuldstændig blokere a. pulmonalis og medføre pludselig død, men symptomerne kan også være meget diskrete, når embolien er lille.
En klinisk betydelige lungeemboli blokerer mindst 25% af lungekredsløbet. Det medfører en umiddelbar belastning af hø. :<3: halvdel, som må arbejde med større tryk. Samtidig opstår en dårlig koordinering ml. lungernes ventilation og perfusion, således at det blod, der passerer lungerne iltes dårligere.
Selv uden behandling = udpræget tendens at tromberne opsplittes og opløses. Uden behandling kan tilstande således forbedres spontant og i nogle tilfælde normaliseres.
Omvendt kan der selv med antikoagulans og blodpropopløsende behandling være varig tilstopning af dele af lungekredsløbet. Det medfører kronisk øgede tryk i hø. :<3: halvdel. Tilstanden kaldes cor pulmonale (et :<3: formet af lungerne). Ses også ved en række lungesygdomme, hvor lungekredsløbet er delvist ødelagt. Cor pulmonale er en meget alvorlig tilstand.
Lungeemboli medfører sjældent nekrose af lungevæv (lungeinfarkt), da lungevævet også forsynes med blod fra bronkialarterier.
De fleste lungembolier stammer fra trombedannelse i de dybe vener i UE, jf. DVT, men årsagen findes langt fra altid. Mange har i dage/uger op til haft symptomer på dyb tromboflebit. Embolier opstår i mange tilfælde efter en periode med immobilisering, fx efter lange flyrejser, sengeleje eller blot gipsbehandling af frakturer.
Hos yngre må man altid udrede for øget tromboseberedskab og hos ældre skal man overveje om embolien er debutsygdom på en kræftsygdom. Cancersygdom giver hyppigt koagulationsforstyrrelser og anledning til trombose.