Den sproglige intelligens: Indeholder evnen til bruge det talte og det skrevne sprog og evnen til at lære ikke blot modersmålet, men også andre sprog. Den er et middel til at udtrykke sig selv retorisk og poetisk og til at huske og ordne information. Forfattere, journalister, advokater og sælgere er blandt dem, der ifølge Gardner ofte har en høj sproglig intelligens.

Den logisk-matematisk intelligens: Evnen til at analysere problemstillinger på en logisk og systematisk måde og udføre matematiske beregninger. Det handler om evnen til at kunne kategorisere, generalisere og beregne og afprøve hypoteser. Ifølge Gardner er det denne intelligens, Jean Piaget har udforsket og undersøgt i forbindelse med sine studier af udviklingen i børns tænkning. Piagets beskrivelse af den abstrakt-operationelle tænkning er samtidig en beskrivelse af den logisk-matematiske intelligens. Gardner mener, at det især er denne intelligens sammen med den sproglige intelligens, de traditionelle intelligensprøver måler.

Den musiske intelligens: Evnen til at kunne arbejde med lyd, f.eks. med elementer i musikken som melodi, rytme og de enkelte toners klangfarve. Den udøvende musiker må selvfølgelig have en musisk intelligens, men også den, der ikke selv er musiker, men blot nyder at lytte til musik eller f.eks. danser, kan have en udpræget musisk intelligens.

Den kropslig-bevægelsesmæssige intelligens: Indeholder evnen til at anvende kroppen i forbindelse med løsningen af praktiske problemer. Det kan være på jobbet eller i sportens verden.

Den rumligt-visuelle intelligens: Evnen til at kunne repræsentere den rumlige verden med dens ting, afstande og retninger for sit indre øje og kunne genskabe disse forhold igen. Man kan se den rumligt-visuelle intelligens komme til udtryk i evnen til at orientere sig og finde vej, men også kunstnerens og designerens flair for form og facon og skakspillerens fornemmelse for skakbrikkernes indbyrdes forhold bygger på den.

Den sociale - Den interpersonelle: (Mellem mennesker) intelligens er evnen til at forstå andre menneskers følelser og behov. Den har med andre ord med empati at gøre, dvs. med evnen til at aflæse og indleve sig i andre menneskers følelsestilstande. Den svarer til det, man har kaldt den sociale intelligens. Man mener, at det er denne form for intelligens, der især mangler, når et menneske lider af autistiske forstyrrelser.

Den intrapersonelle: (Egne behov, egne følelser) intelligens er evnen til at forstå sig selv og acceptere ens egne følelser og behov som netop ens egne. Det er evnen til at kunne skelne mellem forskellige følelser og give udtryk for dem på en passende vis. At have en god intrapersonel intelligens vil sige at have et realistisk indre selvbillede at handle ud fra. De to personlige intelligenser udgør til sammen et vigtigt grundlag for de øvrige intelligenser.

Den eksistentielle intelligens: Lærer om vores dybere eksistens, tanker til at forstå religion.

Den naturalistisk intelligens: Være i kontakt med naturen, og arbejder tit med naturen

Kritik: Gardners teori angribes af kritikerne for ikke at være baseret på videnskabelige undersøgelser og for heller ikke at være i stand til at leve op til sine egne kriterier. F.eks. peger neuropsykologer på, at antagelsen om, at hver intelligens er lokaliseret i bestemte områder af hjernen, kun holder til en vis grad. Nok er visse specifikke mentale processer lokaliseret i bestemte områder, men evner som f.eks. tænkning og beslutningstagen antages at være afhængige af flere samtidige processer og områder i hjernen.

Selve forsøget: Han undersøgte 4-årige børns tålmodighed til at vente, på at få en ekstra belønning. Han bruge eksperiment og længeundersøgelse til at finde ud af dette. Der var en klar opdeling af 3 grupper af de 4 årige. Dem der ikke kunne vente – dem der prøvede, men gav op – og dem der ventede og fik en ekstra. Derefter kontaktede han dem efter 14 år, for at se hvordan det gik med dem ny, og han fik dem til at svare på et spørgeskema. Her kunne han se at der var en klar sammenhæng mellem de børn der ikke kunne vente, og dem der kunne. Dem der ikke kunne vente, havde det svært socialt og var ikke særligt fagligt begavede, mens dem der kunne vente var fagligt begavede og havde gode sociale relationer.
En længdesnitsundersøgelse er når man undersøger de sammen personer, hen over flere år. (I dette tilfælde de 4 årige, og derefter kontakter dem igen ved 18 års-alderen.)

Perception betydning:
Vores opfattelse og fortolkning af det vi sanser. For det første styres vores perception af de såkaldte gestaltlove, som vi tidligere har gjort rede for, og for det andet spiller vores erfaringer, forventninger og behov ind på, hvordan vi oplever verden omkring os. Imellem disse to processer opstår vores perception af den ydre verden.

Bottom up-processer:
Er de informationer, vi får via. direkte sanseindtryk og dermed fra vores omverden.

Top down-processer:
Er de erfaringer, forventninger, behov og gestaltlove, som vi møder informationerne med.

Objektperception:

• Ved objektperception benytter vi mennesker os altid af kategorier og af prototyper af objekterne.
• Kategoriseringen er med til at forenkle verden for os, således at vi ikke behøver at forhold os til de væsentligste stimuli, fx er det let at afgøre, at vi ser en fugl, hvis vi ser vinger og fjer på et objekt.

Social perception:
Social perception handler om, hvordan vi perciperer (fortolker) mennesker ud fra deres ydre.

The man with a 30 seconds of memory

Forsøg:

Genkaldelse
Hvilke faktorer er det der afgør, hvor godt vi kan huske eller, som det hedder, genkalde en begivenhed

• En af faktorerne er om begivenheden betyder noget for os.
• Den anden faktorer kan være man ofte oplever, at en begivenhed lettere erindres, hvis man enten kommer i en situation, der ligner den erindrede situation eller kommer i en følelsesmæssig tilstand, der minder om den tilstand, man var i, da begivenheden fandt sted
• Den tredje faktorer kan man også nævne særlige husketekniker eller mnemoteknikker, som de hedder. Man kan forbedre sin evne til at huske bestemte ting ved at indbygge dem i rim eller remser

Forsøg:

Glemsel
Det er også vigtigt at kunne glemme dem igen, for det er ikke alle de informationer, vi har om verden, der forbliver lige relevante. Men ofte taler vi dog om glemsel som et problem eller en mangel. Der er flere måder vi kan glemme på.

Falsk erindring
At man gør noget fordi man bliver påvirket af det