Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Udviklingspsykologi (Tilknytningstil: (Indre arbejdsmodeller (svarer til…

- - - - Fase 1 - Før-tilknytning 0-2 mdr.
        
        Det er dér hvor barnet udviser aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen sig til mennesker. Det hjælper barnet til at opnå kontakt med andre mennesker.
        
        Barnet har ikke tilknyttet sig til moren endnu, og har derfor ikke noget i mod, at blive passet af andre voksne.
      - Fase 2 - Begyndende tilknytning 2-7 mdr.
        
        Nu begynder barnet at give udtryk for, at det foretrækker forældrene eller nogle få omsorgspersoner frem for andre.
        
        Det smiler, griner og pludrer mere frit med forældrene og beroliges hurtigere, når det tages op af dem.
      - Fase 3 - Selektiv tilknytning 7-24 mdr.
        
        Barnets tilknytningsadfærd retter sig nu mod ganske få udvalgte personer. Når barnet adskilles fra dem, optræder der seperationsangst.
        
        Op til denne alder er barnet fuldt ud tilfreds med, at blive passet af andre, men så snart de når ca. 7 mdr. så vil barnet protestere ved adskillelse fra omsorgspersoner.
    - - https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
        
        Mary Ainsworth - Tilknytningstyper
        
        Case:
        Chieko har aldrig været uden sine forældre, så når hun skal starte i vuggestuge, så hver gang moren går, så begynder Chieko at græde. Chieko falder i søvn til sidst, af ren udmattelse, hos pædagoen Liv.
        https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5025
      - Tryg tilknytningstype
        De trygt tilknyttede børn undersøger nysgerrigt rummet og kan finde på at kontakte den fremmede. De bliver kede af det, når forælderen forlader rummet, men lader sig forholdsvis let trøste, når hun kommer tilbage. De bruger hende ifølge Ainsworth som en tryg base. I de fleste amerikanske undersøgelser med fremmedsituationstesten falder ca. 65 pct. af børnene i denne kategori. Med Erik H. Erikson kunne vi sige, at denne tilknytningstype udviser en grundlæggende tillid til verden.
      - Utryg-undgående tilknytningstype
        Børn med dette tilknytningsmønster viser ikke mange følelser, hverken når moderen forlader lokalet eller kommer igen. De kravler ikke hen til hende eller er specielt opmærksomme på hende. Særligt ikke anden gang. Det er, som om de har lært at dæmpe deres egne forventninger eller emotioner, fordi de har erfaret, at omsorgspersonerne ikke altid er tilgængelige. Ca. 20 pct. af børnene i amerikanske undersøgelser falder i denne gruppe.
      - Utryg-ængstelig tilknytningstype
        Børn i denne kategori er forsigtige og ængstelige sammen med nye mennesker og i nye omgivelser. Fra begyndelsen holder de sig tæt til forælderen, holder øje med hende og er ikke særlig interesseret i legetøjet i lokalet. De bliver voldsomt kede af det, når forælderen forlader lokalet, og ved hendes tilbagekomst er de meget svære at trøste: De både søger trøst og stritter imod og afviser næsten vredt forælderens kontaktforsøg. Overfor den fremmede er de bange og afvisende, både når forælderen er til stede, og når hun er væk. Ca. 10 pct. af børnene falder i denne gruppe.
      - Utryg-desorganiseret tilknytningstype
        Den fjerde tilknytningstype ses ofte hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt. Disse børn har særlig svært ved at klare stressede situationer, og deres adfærd er præget af uforudsigelighed. Når de er sammen med forælderen, reagerer de som den ængstelige tilknytningstype og skal hele tiden sikre sig, at forælderen er der, men når forælderen kommer tilbage, reagerer de som den undgående tilknytningstype og forsøger at ignorere hende. I fremmedsituationstesten kan barnet søge trøst, når moderen kommer tilbage, men opgive og i stedet stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser. Deres mærkværdige og uforudsigelige adfærd blive ofte forklaret med, at de står i en konflikt, hvor den person, de vil søge beskyttelse hos, er den samme som den person, de er bange for eller som har givet dem mange negative samspilsoplevelser. Ca. 5 pct. af børnene i amerikanske undersøgelser har denne tilknytningstype.
  - - - Kort beskrevet indebærer hver fase, med andre ord en spænding mellem en positiv og en negativ tilstand, og dominerer den første tilstand i en given fase – afhængig af miljøet og personens egne ressourcer – sker der en optimal identitetsudvikling, der bliver afgørende for udviklingen i de efterfølgende faser og varigt kommer til at præge det pågældende menneske.
        
        Fase 1/Fundamental tillid kontra mistillid:
        0-1½ år - Hvor barnet skal løse konflikten mellem fundamental tillid og fundamental mistillid til omgivelserne.
        
        Fase 2/Selvstændig vilje kontra skam og tvivl:
        1½-3 år - Hvor krisen drejer sig om forholdet mellem selvstændig vilje og skamfuldhed og tvivl på egne evner.
        
        Fase 3/Initiativ kontra skyldfølelse:
        3-5 år - Hvor barnet skal balancere konflikten mellem initiativ og skyldfølelse.
        
        Fase 4/Flid og skaberevne kontra mindreværd:
        6-12 år - Hvor barnet skal løse modsætningen mellem flid og skaberevne og oplevelsen af mindreværd og underlegenhed.
        
        Fase 5/Identitet kontra identitetsforvirring:
        12-20 år - Hvor den unge fra omkring puberteten skal balancere forholdet mellem identitet og identitetsforvirring.
        
        Fase 6/Intimitet kontra isolation:
        20-30 år - Hvor den voksne skal balancere forholdet mellem intimitet og isolation.
        
        Fase 7/Forplantning kontra stagnation:
        30-50 år - Hvor den voksne skal løse modsætningen mellem forplantning og stagnation, og hvor Erikson med ordet forplantning dels forstår interessen for at skabe og vejlede den kommende generation, dels mere bredt opfatter det synonymt med kreativitet og produktivitet.
        
        Fase 8/Jeg-integritet kontra fortvivlelse:
        50 år - Hvor den voksne bevæger sig ind i alderdommen. Krisen i denne alder handler om forholdet mellem jeg-integritet og fortvivlelse.
      - Erikson's teori beskriver, hvordan vi alle gennemgår forskellige udviklingskriser igennem livet.
      - https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
      - Erikson om udviklingskrisen
      - https://www.youtube.com/watch?v=nkslY_Fxw0Q
  - - - Barnets psykiske fødsel:
        Det er de år hvor barnet udvikler sig et "jeg" eller en første fornemmelse af identitet.
        
        Fase 1 - Den normale symbiotiske fase 0-5 mdr.
        
        Barnet oplever sig selv og mor, som én person.
        
        En god symbiose er grundlaget for tryghed.
        
        Vigtigt for en symbiose: at blive ammet, have øjenkontakt med mor og blive holdt om.
        
        Barnets selvværd grundlægges i denne periode.
        
        Barnets evne til at etablere nære relationer til andre grundlægges.
        Konsekvens: Barnet får ikke udviklet en sund tillid til sig selv, og evt. få psykiske problemer. --> Dårligt selvværd.
        
        Fase 2 - Differentieringsfasen 5-9 mdr.
        
        Barnet "udklækkes" fra symbiosen.
        
        Barnet bliver klar over sin fysiske adskilthed fra mor.
        
        Fremmedangst opstår som følge af, at barnet forstår hvad der er mor og ikke-mor.
        
        Separationsangst.
        
        Fysisk adskilthed.
        
        Interesserer sig for omverden.
        Konsekvens: Barnet "fremskynder" udvikling af selvstændighed. Selvstændighed hæmmes og knytter sig endnu stærkere til mor.
        
        Fase 3 - Øvelsesfasen 10-18 mdr.
        
        Lærer at gå - ser verden fra ny position.
        
        Narcissisme på sit højeste (almagtsfølelse).
        
        Øver sig på separation.
        
        Vender ofte tilbage til "den sikre base" for at genoprette trygheden.
        
        Fase 4 - Gentilnærmelsesfasen 18-24 mdr.
        
        Separationen fuldbyrdes.
        
        Erfarer at mor er en selvstændig person --> bliver bange for at miste hendes kærlighed.
        
        Barnet vil gentilnærme sig.
        
        Skiftevis klynger sig og skubber fra sig.
        Konsekvens: Barnet kan udvikle psykiske forstyrrelser.
        
        Fase 5 - Konsolideringsfasen 2-3 år.
        
        Barnets individualitet etableres endeligt.
        
        Udvikler emotionel objektkonstans (et fast indre billede af mor) og kan derfor udholde adskillelse.
- - - - Fase 1 - Protest:
        Barnet protesterer og er oprevent. Det græder, leder efter forældrene og er uimodtagelig for trøst. Ofte ledsages denne adfærd af en tilbagevenden til en mere baby-agtig adfærd, en øget klamren sig til sutteklude og bamser og i visse tilfælde også af rokkende kropsbevægelser.
      - Fase 2 - Fortvivlelse:
        Efter nogle dage går barnet over i en fase af fortvivlelse, hvor det fortsat er ulykkeligt, men mere apatisk og med ringe interesse for omgivelserne.
      - Fase 3 - Emotionel frakobling:
        Efter yderligere nogle dage eller uger begynder barnet at interessere sig mere for omgivelserne, og det synes tilsyneladende at "falde til". Det bliver ikke længere så ked af det, og vil heller ikke med hjem, når forældrene kommer på besøg. Tværtimod virker det ikke særlig interesseret i deres besøg, men ser nu ud til at knytte sig til andre. Man tolker ofte denne fase som en fornægtelsesfase, hvor barnet for at beskytte sig selv forsøger at lægge afstand til savnet.