Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Oversigt over udviklingspsykologi (. (Omsorgssvigt (Børns reaktioner på…

- - - - Den autistiske fase (0 – 1 mdr.). I denne fase er barnet ikke bevidst om den sociale omverden, men ”lukker” om sig selv og sine behov, som skal tilfredsstilles med det samme. Moderne forskning har vist, at også det helt nyfødte barn kan indgå i et samspil med moderen, hvorfor den autistiske fase ofte ses som ikke-relevant, et kritikpunkt Mahler selv tilsluttede sig. Dog ses det at Mahler ikke har ret i dette tilfælde Hun siger der ingen kommunikation mellem mor og børn, men ser man små børn(video) ses der er komunnikation
      - Symbiosen (1 – 5 mdr.). Barnet opfatter sig selv og moderen (objektet) som en helhed. Moderen i sig selv opfattes som del-objekter ( bryst, hånd osv) , da barnet ikke kan opfatte ”hele” mor på én gang. Mahler beskriver barnet som primærnarcissistisk, hvilket bl.a. betyder, at barnet oplever sig selv som verdens centrum og som oprindelse til alle handlinger, som f.eks. at få mad. Det at blive ammet og have øjenkontakt skabes der denne symbiose. fx hvis barnet får modermælkserstatning vil barnet ikke have denne tilknytning, og øjenkontakten vil ikke ske med det samme. Kontakt adfærden er gråd og skrig
      - Separation-individuationsproces - Differentieringsfasen:(5-9 mdr.)hvor barnet begynder at blive klar over sin fysiske adskilthed fra moderen.
        -Barnet udforsker omverdenen - interesserer sig for omverdenen - har fremmedangst i det det opstår som følge af at barnet forstår hvad der er mor og ikke-mor
      - Øvelsesfasen (10-18 mdr.)Her lærer barnet at gå.- Hvor barnets tester verden uden for moderens rækkevidde og dets narcissisme er på sit højeste. Barnet vender her også ofte tilbage til den sikre base, for at genoprette trygheden. et eksempel kan være i denne video, hvor moren er den sikre base
        
        https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=4991
      - Gentilnærmelsesfasen(18-24mdr.) separationen fuldbyrdes og her erfarer barnet at moren er en selvstændig person, derfor bliver barnet bange for at miste hendes kærlighed.
      - Konsolideringsfasen(2-3år) Barnets individualitet etableres endeligt. Barnet har her udviklet et emotionelt objektkonstans, hvilket betyder, at barnet har dannet et billede af moren, så moren er blevet pålidelig og har kun positive tanker om moren, derfor kan barnet ved denne fase godt tolerere en længere tids separation fra moren.
  - - - Før-tilknytning (0-2 mdr.)
        John Bowlby betragter de to første måneder af livet som en førtilknytningsperiode, hvor barnet udviser aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen sig til mennesker. Adfærden hjælper barnet til at opnå kontakt med andre mennesker, og når det først er blevet taget op og holdt om, falder det til ro. Modsat begynder det ofte at græde, når forældrene lægger det ned. Børn i denne periode kan genkende moderens lugt og stemme. De er dog endnu ikke tilknyttet forælderen i den forstand, at de foretrækker forælderen frem for andre. De har således ikke noget imod at blive passet af andre voksne.
      - Selektiv tilknytning (7-24 mdr.)
        Ifølge tilknytningsteorien udvikler barnet en selektiv tilknytning til de primære omsorgspersoner i perioden fra 7-24 måneder. Barnets tilknytningsadfærd retter sig nu mod ganske få udvalgte personer. Når barnet adskilles fra dem, optræder der separationsangst, og barnet omgås fremmede med en vis forsigtighed. Bruger man separationsangsten som en tegn på, hvornår den selektive tilknytning til omsorgspersonerne er udviklet, viser undersøgelser, at børn ikke udviser separationsangst eller søgen efter omsorgspersonerne, hvis de adskilles fra dem før syv-måneders alderen, for eksempel i forbindelse med at blive afleveret i vuggestuen. Op til denne alder er barnet fuldt ud tilfreds med at blive passet af andre end forældrene, selv af helt ukendte personer. Det savner dem tilsyneladende ikke. Men fra omkring syv-måneders alderen begynder separationsangsten at blive tydelig. Barnet protesterer imod adskillelse fra omsorgspersonerne, og det reagerer nu ikke længere blot med tilknytningsadfærd, når de er til stede, men det søger dem også aktivt, når de ikke er til stede.
        Bowlby konkluderer, at fra og med tredje kvartal i barnets første leveår er de primære omsorgspersoner ikke længere udskiftelige. Barnet er nået så langt i sin udvikling, at det nu ikke blot kan genkende omsorgspersonerne blandt andre personer, men det kan nu også genkalde dem i hukommelsen, når de ikke er til stede. Barnet har med andre ord udviklet en kognitiv kapacitet til at huske omsorgspersonerne, og dermed er savnet og angsten for separation kommet ind i barnets verden.
      - Begyndende tilknytning (2-7 mdr.
        Bowlby taler om en begyndende tilknytning i perioden fra 2 til 6-8 måneder. Barnet begynder på dette tidspunkt, at vise det tydeligt foretrækker forældrene eller nogle få omsorgspersoner frem for andre. Det smiler, griner og pludrer mere frit med forældrene og beroliges hurtigere, når det tages op af dem.
        I takt med at barnet deltager i ansigt-til-ansigt-samspil med forældrene og lærer, at dets egne reaktioner kan påvirke forældrene, begynder det også at forvente, at forældrene reagerer på bestemte måder, når det forsøger at "kommunikere" med dem. Selv om barnet kan genkende forældrene og skelne dem fra andre, savner det dem dog ikke, hvis det adskilles fra dem, og kan forholdsvis let passes af andre. Barnet kan imidlertid i sådanne situationer vise tegn på uro og forvirring, fordi det nu ikke kan etablere det samspil, det er vant til.
      - https://www.youtube.com/watch?v=Y6QtuU1L_A8
  - - - Kontaktforstyrrelse
        
        Beskrivelse af fænomenet 80% omsorgssvigtede udvikler utryg tilknytning. Barnet prøver at få denne opmærksomhed, ved at fx komme op på moderens skød. Men der opstår omsorgssvigt i det moderen ikke lader det ske. Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Ambivalens mellem higen efter kærlighed og aggression over omgivelserne (klamrer sig – afviser)
      - Depression
        
        Beskrivelse af fænomenet Passivt. Leger ikke. Udtryk for sorg og angst.
        Nogle tematiserer dog de traumatiske oplevelser i legen.
        Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Der kan ske sociale konsekvenser senere i livet.
      - Dissociation
        
        Beskrivelse af fænomenet Benægtelse af de traumatiske oplevelser. Integreres ikke i langtidshukommelsen. Evt. konsekvens af den beskrevene adfærd Dissociation kan gøre det muligt for barnet at ”adskille hoved fra krop), således at de f.eks. kan undgå at føle smerte. Barnet kan frysereaktioner, hvilket er at blive følsesløs og apatisk i forbindelse med selve overgrebene. Og gennem overgrebene kan barnet udvikle trancelignende tilstande, såsom tom stirren og et tab af kontakt med omgivelserne
      - Forsinket udvikling
        
        Beskrivelse af fænomenet Især vanrøgt kan medføre neurologisk, kognitiv og motorisk forsinket udvikling.
        Tilknytningen kan også være forsinket og fremmedangst kan udeblive.
        Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Store konsekvenser for resten af livet pga. større eller mindre handicap.
      - ”De voksne børn”
        
        Beskrivelse af fænomenet Forsøger at overtage forældrerollen og det forekommer, at 2-3-årige børn selv klarer en dagligdag. Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Skyldfølelse.
      - Hyperaktiv og destruktiv
        
        Beskrivelse af fænomenet
        Udviser en stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd. Det er børn, der ofte har meget svært ved at fungere i større grupper,
        Præget af rastløshed, koncentrationsbesvær og impulsiv adfærd.
        Ødelæggende adfærd i forhold til leg og indlæringssituationer.
        Kan ikke tage andres perspektiv.
        Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Indlæringsvanskeligheder. --> skolen
      - Ansvar, skyld og hemmeligholdelse
        
        Beskrivelse af fænomenet Børn er ofte så loyale overfor forældrene, at de påtager sig ansvaret og skylden for svigt og overgreb.
        Forsøger at hemmeligholde overgrebene for omverdenen.
        Evt. konsekvens af den beskrevne adfærd Må bruge meget psykisk energi på at hemmeligholdelsen.
    - - Vanrøgt: Forældrene tilfredsstiler ikke barnets behov. Der kan være tale om underernæring, hvor barnet ikke har fået mad i dagevis. Forældrene overlader barnet til sig selv og er ikke følelsesmæssigt engageret i det. Det betyder, at barnet understimuleres, og man ser ofte, at barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling som følge heraf forsinkes. Vanrøgten kan ofte sætte ind allerede i fostertilstanden, hvis der for eksempel har været tale om stof- eller alkoholmisbrug og dårlig ernæring hos moderen, og den kan betyde, at barnet fødes med skader på nervesystemet. Med normal pleje efter fødslen kunne disse tidlige skader måske være forvundet, men med en fortsat vanrøgt og mangel på indføling fra forældrene, forstærkes de yderligere og der kan forekomme hospitalisme.
        (føtalt alkoholsystem)
      - Fysiske overgreb: Barnet lider skade på grund af den måde, forældrene behandler det på eller som følge af deres undladelser, for eksempel i form af manglende opsyn. Ofte opstår overgrebene i forbindelse med forældrenes desperate forsøg på at sætte en stopper for barnets grænsesøgende adfærd, eller barnet bliver tillagt negative egenskaber og bliver brugt som én, de andre i familien kan afreagere på.
      - Psykiske overgreb: Forældrene tillægger allerede fra fødslen barnet dårlige egenskaber og udsætter det for afvisninger. Forældrene kan terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse, som ifølge Bowlbyofte kan være mere skadelig end en reel straf og adskillelse. Forældrenes samliv kan være præget af fjendtlighed og vold, og børnene har været vidner til de indbyrdes konflikter, eller forældrene bruger dem som budbringere eller spioner i deres indbyrdes konflikter. Forældrene kan være følelsesmæssigt utilgængelige og præget af svære psykiske problemer, eller de kan bruge børnene til at tilfredsstille deres egne følelsesmæssige behov.
      - Seksuelle behov: Det er her de voksne inddrager barnet i seksuelle aktiviteter, som barnet hverken fysisk eller psykisk er modent til. De seksuelle overgreb på barnet er sjældent fysisk voldelige, selv om de kan blive det, jo ældre barnet bliver, men der opstår ofte psykiske overgreb, fordi barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab, hvis det afslører denne "hemmelighed"
    - - Der er ikke tale om en automatik eller årsagssammenhæng, men om en forhøjet risiko . Eksempelvis Lang adskillelse fra den primære omsorgsperson i det første leveår eller forældres skilsmisse. Dette er to risikofaktore.
    - - Betyder både genopretning af en oprindelig tilstand efter en fysisk belastning og menneskers evne til bedring. Resiliens betyder i den forstand at komme sig eller rette sig op efter et ydre pres. Resiliens er ikke kun noget, der er afhængig af det enkelte individs særlige ressourcer. Den er også afhængig af de ressourcer, der findes i det omgivende miljø. f.eks. gode muligheder for støtte fra kompetente voksne, fra pædagoger, lærere eller søskende.
- - - - 3 Børnehavealder: 3-5 - Initiativ, versus, skyld - Forældre og søskende - Barnet aktivt; lægger planer og gennemfører mål. Kan føre til nederlagsfølelse og skyld over de satte mål. Klar fornemmelse for godt og ondt, rigtig og forkert. Udvikling af over-jeg (som Freud).
- - - - Ud fra denne test fandt hun 3 grundlæggende tilknytningstyper, hvorefter der har været andre forskere og lavet en fjerde.
        
        tryg tilknytningstype
        De undersøger nysgerrigt rummet og kan finde på at kontakte fremmede. De bliver kede af det, når forælderen forlader rummet, men lader sig trøste, når forælderen kommer tilbage. Forældrene er en tryg base.
        
        utryg-undgående tilknytningstype
        Børn med dette tilknytningsmønster viser ikke mange følelser, hverken når moderen forlader lokalet eller kommer igen. De kravler ikke hen til hende eller er specielt opmærksomme på hende. Det er, som om de har lært at dæmpe deres egne forventninger eller følelser, fordi de har erfaret, at omsorgspersonerne ikke altid er tilgængelige.
        
        utryg-ængstelig tilknytningstype
        Børnene i denne kategori er forsigtige og ængstelige sammen med nye mennesker og i nye omgivelser. Fra begyndelsen holder de sig tæt til forælderen, holder øje med forælderen og er ikke særlig interesseret i legetøjet i lokalet. De bliver voldsomt kede af det, når forælderen forlader lokalet, og ved forælderens tilbagekomst er de meget svære at trøste: De både søger trøst og stritter imod og afviser næsten vredt forælderens kontaktforsøg. Overfor den fremmede er de bange og afvisende, både når forælderen er til stede, og når hun er væk.
        
        utryg-desorganiseret tilknytningstype
        Denne tilknytningstype, ses ofte hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt. Disse børn har særlig svært ved at klare stressede situationer, og deres adfærd er præget af uforudsigelighed. Når de er sammen med forælderen, reagerer de som den ængstelige tilknytningstype og skal hele tiden sikre sig og tjekke op på, at forælderen er der, men når forælderen kommer tilbage, reagerer de som den undgående tilknytningstype og forsøger at ignorere. I fremmedsituationstesten kan barnet søge trøst, når moderen kommer tilbage, men opgive og i stedet stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser. Denne adfærd kan forklares ved, at der er en konflikt hvor den person, de vil søge beskyttelse hos, er den samme som den person, de er bange for eller som har givet dem mange negative oplevelser.
- - - - 2) Fortvivlelse. Efter nogle dage går barnet over i en fase af fortvivlelse, hvor det fortsat er ulykkeligt, men mere apatisk og med ringe interesse for omgivelserne.
      - 3) Emotionel frakobling. Efter yderligere nogle dage eller uger begynder barnet at interessere sig mere for omgivelserne, og det synes tilsyneladende at "falde til". Det bliver ikke længere så ked af det, og vil heller ikke med hjem, når forældrene kommer på besøg. Tværtimod virker det ikke særlig interesseret i deres besøg, men ser nu ud til at knytte sig til andre. Man tolker ofte denne fase som en fornægtelsesfase, hvor barnet for at beskytte sig selv forsøger at lægge afstand til savnet.
      - 1) Protest: Et barn protestere og er oprevet. Barnet græder og leder efter forældrene og kan ikke trøstes. Barnet ledsages ofte med en babyagtigadfærd, som består af en øget klamren til sutteklude og bamser og i visse tilfælde kan der også være rokkende kropsbevægelser.
    - - Når aben er sulten går den over til maden, men efter går den tilbage til det bløde og trygge. Dette hører under "brud på tilknytning" og da der kommer denne skræmmende ting(der forskrækker den), løber aben over til den "mor" der er det bløde sted, hvor den føler sig tryg. Det viser hvor aben har det bedst.
        
        Forsøget med aben kan diskuteres om er rimeligt. På den ene side er det godt det blev lavet dengang, så man blev klogere på børnene i dag, men det kan også ses som værende uforsvarligt overfor abeungen. Aben kommer ikke til skade fysisk, men det kan sagens være at den er skadet psykisk efter dette.
      - https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I
  - - - spædbarnsdepression
        
        Det er en tilstand hos spædbørn, som er forårsaget af en længerevarende afbrydelse af den selektive tilknytning til forælderen uden en mulighed for at etablere tilknytning til andre. Tilstanden er karakteriseret ved en grædende og ængstelig adfærd med tilbagetrækning fra omgivelserne samt spise- og søvnproblemer. Det kan medføre en tilbagegang i børnenes fysiske og psykiske udvikling.
      - hospitalisme
        
        Det er et begreb, der blev introduceret af den østrigske psykoanalytiker René Spitz til at beskrive de effekter der forekommer hos børn af at vokse op i stimuli-fattige institutionsmiljøer uden mulighed for kontakt med faste og stabile omsorgspersoner. Ifølge Spitz var resultatet svær psykisk standsning af udviklingen, tilbagetrækning fra omgivelserne og øget sygelighed og dødelighed.
    - - Kvindefængsel
        Der blev anbragt 123 børn i kvindefængslet
        I 6-8 måned kom der grædende adfærd hos børene, da mørende bliver fjernet fra barnet, da de skal i retten. Måske et andet sted i landet – mødrene er væk i længere tid, og derfor sker denne adfærd hos børnene.
        Man opdager at børnene græder, fordi mødrene er væk. Da mødrene kom tilbage til børnene, stoppede den grædende adfærd.
      - Spædbørnshjem
        I et børnehjem: børn der ligger i sengen og ingenting laver.. Blikket ses i et kort sekund og derefter kigger de væk.
        De kigger bare op i loftet - stimuli  en klud
        De trives dårligt, da der er mange børn og for lidt personale.
        De første tre levemåneder havde børnene kontakt med moren eller en tilknyttet amme i forbindelse med amningen, men blev ellers passet af sygeplejersker, som måtte tage sig af op til 7 børn ad gangen. Efter de tre måneder blev børnene udelukkende passet af sygeplejersker, der havde opsyn med 7-11 børn. Børnene forblev i deres senge, til de var 15-16 måneder gamle, og sengene var afskærmet med stof, så det eneste børnene kunne se, indtil de kunne stå op, var loftet. De fik således kun en meget begrænset form for social og sansemæssig stimulation, der ofte kun omfattende den tid, de fik mad.
      - Børnenes udviklingskvotient (UK)