Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sygeplejeteorier & Kvalitetsudvikling af sygeplejen (Sygepleje til…
Sygeplejeteorier
&
Kvalitetsudvikling af sygeplejen
Sygepleje til den døende:
De 6 S'er:
Symptomlindring
palliativ indsats, smerte lindring og lindring af andre symptomer (hoste, kvalme, hikke, sløvhed, obstipation, hudproblemer).
Selvbestemmelse
Tilbud om hjælp skal tilgode se patienten selv og opfylde dens behov og ingen andres. i respekt for patientens selvbestemmelse må man derfor bøje af, hivs patienten afviser hjælp.
Selvbillede
Alvorligt syge og svækkede mennesker kan have et andet livsperspektiv og en anden grundstemning end raske. det bevirker at de kan afstå fra at udfolde sig som de personer de egentlig er.
Sociale realtioner
Patient og pårørende, pårørendes situation og behov, støtte i pårørendes sorgreaktion.
Sammenhæng og mening
Oplevet livskvalitet understøtter patientens livsmod, hvilket i dette sammenhæng betyder at have mod til også at leve det liv der ebber ud.
Samtykke
At acceptere døden, at indse tabet af livet som en realitet og se forestående død i øjnene med ophøjet ro. sygeplejersken må være opmærksomm på at der har stor betydning for kommunikationen mellem patient og pårørende hvis deres respektive opfattelser af situationen ikke matcher.
Palliativ pleje:
Palliativ pleje er lindrende behandling, for patienter ved livets afslutning.
Palliativ medicin er den medicinske fagbetegnelse for den lindrende behandling, som gives til patienter, hvor man ikke kan fjerne eller stoppe sygdommen. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.
Der skelnes mellem basal og specialiseret palliativ pleje. Den basale ydes i patientens eget hjem hvor den specialiserede ydes på hospice eller hospitaler.
Fælles for dem begge er at man afhjælper og lindre fysiske symptomer samt psykosociale og åndelige problemer.
Dertil skal opmærksomheden være på patienten, de pårørende og deres ønsker og forventninger.
Der er konstant adgang til medicin samt fokus på tydelig strategi ved forværring af tilstanden.
Basal palliativ indsats:
Patienten, den praktiserende læge, hjemmeplejen og de pårørende udgør et palliativt basisteam. ved eksistentielle eller åndelige problemer kan en præst eller psykolog også være en del af teamet.
I hjemmet har hjemmesygeplejersken en central rolle som koordinator for de implicerede og har et tæt samarbejde med den praktiserende læge.
Specialiseret palliativ indsats:
Det specialiserede palliative team udgår fra en palliativ enhed på et sygehuseller samarbejder med et hospice.
Terminalpleje:
Generelle principper
En patient er døende, når ingen tilgængelig behandling kan forhindre, at organsvigt fører til døden i løbet af nær fremtid. Dette vurderes på basis af den medicinske tilstand sammen med et klinisk skøn
Trygge og rolige omgivelser er vigtige. Man skal vurdere, hvorvidt patienten kan/bør være hjemme, eller om indlæggelse på hospital kan være til gavn for patienten. Beslutning om, at terminal pleje skal ske i hjemmet, er afhængig af patientens ønske, og om familie og pårørende er i stand til at yde den fornødne støtte i samarbejde med hjemmeplejen og den praktiserende læge
Ingen bør dø alene
Tiltag
Indlæggelse på hospital?
Medicin
Ernæring og væske
Lindrende behandling
Information skal gives under hensyntagen til patientens og de pårørendes ønsker og psyke og kræver løbende opfølgning i forløbet
Dødstegn:
Rigor mortis (dødsstivhed)
Livores (ligpletter)
Cadaverositas (forrådnelse)
Bleghed
Ophørt åndedræt og hjerteaktivitet.
Morse 8 handle muligheder:
At yde omsorg er ikke sygeplejes mål i sig selv. Det overordnede mål med sygeplejen er at fremme patientens velvære.
Sygeplejersken må i sin interaktion med patienten tilstræbe at patienten oplever velvære og tryghed uanset hvilken klinisk situation der er tale om.
Til dette har morse lavet 8 handle mønstre, som kan bidrage til at den akutte patient oplever tryghed og velvære.
At bevare over blikket.
At sygeplejersken arbejder roligt og ikke lader sig synligt påvirke af situationens alvor.
At arbejde flydende.
At sygeplejersken arbejder rutineret og målrettet, og at hun fokuserer på patienten og dennes oplevelser og symptomer.
At holde øje med, monitorere og observere patienten.
At sygeplejersken er årvågen og fysisk til stede ved patienten.
At hjælpe patienten til at bevare kontrollen og tilpasse sygeplejen til den enkelte patient og situations omskiftelighed.
Via tale og tilpasset berøring kna sygeplejersken yde trøst og hjælpe patienten til at få eller bevare kontrol over sig selv og få indsigt i situationen. situationens omskiftelighed fordrer at sygeplejersken må omstille sine interventioner i henhold til patientens respons.
At tale patienten igennem situationen.
Via tale og trøstende ord kan sygeplejersken støtte patienten igennem ubehagelige og smertefulde procedure.
At fokusere på patienten i kroppen.
Sygeplejersken må integrere patienten i plejen og fokusere på patienten som individ.
At holde lægen på sporet.
Sygeplejerskens sensitive opmærksomhed i forhold til patienten anvendes i dialogen med lægen, hvilket kna medvirke til at øge patientens velvære og fremskynde eventuelle interventioner ved forværring i situationen.
At integrere og støtte familien.
Sygeplejersken involverer familien til den akut og kritisk syge patient og støtter denne i at være til stede og hjælpe den syge.
Kari Martinsen
Ifølge Martinsen er sygepleje lig med omsorg. Omsorg er en fundamental forudsætning for vores liv, hvor mennesker er afhængige af hinanden. Omsorg kommer til udtryk i forholdet mellem mennesker. Martinsen beskriver omsorg som en treenighed ud fra tre aspekter.
Disse aspekter ses ud fra sansning, Kari Martinsen bruger metaforen ”øjet” til at se omsorgens treenighed.
Det Registrerende øje
Finder sammenhænge ved at systematisere, inddrage, klassificere og sætte i system.
Repræsentere en alliance mellem moderne naturvidenskab, teknologi og industrialisering.
Brugen af dette blik på en ensidig måde, tager medfølelsen ud af situationen og viljen til at leve mindskes.
Det sansende øje
Et opfattende og udtrykkende organ, åbent og uforbeholdent
I sansningen er vi ude ved tingene og menneskede i verden, vi er ét med dem.
Det er i kraft af sansningernes åbenhed at vi lever i en fælles verden hvor vi er udleveret til hinanden og forholder og til hinanden.
Det dobbelte øje = Hjertets deltagende øje
Personorienteret professionalisme.
Får patienten til at træde frem som betydningsfuld.
Sygeplejersken er over for patienten åben og modtagende.
Hjertet siger noget om eksistensen af det hele menneske, om at være berørt at den andens lidelse og den situation den anden befinder sig i.
Det dobbelte øje bygger på en gensidighed som forener sansning og forståelsen således at øjets forståelse bliver ledt af sanserne.
Patientforløb:
Sammenhængende patientforløb.
et sammenhængende patientforløb afhænger af perspektiv, hvordan patienten, de professionelle og ledelsen oplever sammenhæng.
Til dette ses der på forløbsprogammer og pakkeforløb.
Forløbsprogrammer:
Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende og sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for eden sundhedfaglige indsats, en beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.
Pakkeforløb:
Et pakkeforløb er et patientforløb hvor de enkelte trin i forløbet er tilrettelagt som tids- og indholdsmæsigt veldefinerede begivenheder der følger et på forhånd booket forløb.
De omfatter patientens forløb fra begrundet mistanke om en sygdom (fx kræft), udredning, diagnose, behandling og efterbehandling og beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, og det kliniske indhold i pakkeforløbene er udarbejdet af multidisciplinære arbejdsgrupper.
Kvalitet i sygeplejen:
Formålet med den danske kvalitetsmodel er at have en national og tværsektoriel kvalitetsmodel, som har til formål både at skabe større kvalitet inden for de enkelte sektorer, men også på tværs af sektorerne. Det skal på sigt skabe bedre, sikrere og mere sammenhængende forløb for alle borgere og patienter, som har brug for ydelser fra det danske sundhedsvæsen.
Kvalitetssikring:
en vurdering af den aktuelle kvalitet med efterfølgende kvalitetsforbedring og sikring af, at den ønskede kvalitet fastholdes.
Karen Marie Dalgaard
Spl. cand. scient soc., ph.d.
Sygepleje til pårørende
Relation mellem den uhelbredelige syge, deres ægtefælle og sygeplejersker som et triadisk samspil.
Tre typiske triader:
Den fleksible samvirkende
Den ustabile tilpassede
Den ekskluderende splittende
Den fleksible samvirkende
Bygger på en fælles forståelse hvor begge ægtefæller har lige meget at sige, og der prøves kontinuerligt at skabe en fælles forståelse, hvor sygeplejersken bruger sin faglige forståelse.
Nøgleord som tydelighed, åbenhed, lydhørhed. Der skal være en enighed i forløbet.
Personlig relation.
Den ustabile tilpassede
Upersonlig relation, overfladisk kontakt, selektiv kendskab. Magtforskydning mod sygeplejersken som dominerende rolle
Den ekskluderende splittende
En ikke faglig, men personlig tolkning af, hvordan omsorgen for den syge bør varetages.
En kamp om virkelighedstolkninger, der foregår mellem sygeplejersken og den raske ægtefælle.
Udfaldet bliver ofte, at den raske ægtefælle udelukkes fra triaden.
Så man bruger den til at se på relationen og samspillet mellem de tre parter, hvor de i den første er enige om det hele, den næste bestemmer sygeplejersken og de to andre har ikke noget at skulle have sagt og den sidste glemmer man den pårørende og tager sig kun er pt.