Et eksempel på det kan vi finde i et eksperiment, DR viste for en del år siden, hvor en række ventende på en togperron ufrivilligt bliver vidner til et optrin mellem to personer på den modsatte perron. En ung mand kommer roligt slentrende hen ad perronen, og da han passerer en ældre herre, opstår der tumult mellem dem, de slås, og til sidst flygter den unge mand fra stedet. Da vidnerne bagefter bliver spurgt, hvad der skete, er næsten alle enige om, at den unge mand er overfaldsmanden og har trukket et våben, flere mener der er tale om en dolk, andre nævner det kan have været en pistol. Men i virkeligheden er hele optrinnet iscenesat af DR. De to personer er skuespillere. Den unge mand trækker, da han går forbi den ældre herre, en kam op af lommen, og idet han skal til at rede sit hår, begynder den ældre herre at slå løs på ham.
Eksperimentet viser, hvordan stereotype forestillinger om unge og ældre, og om hvordan den typiske voldsmand ser ud, styrer vidnernes perception. Eksperimentet peger ligeledes tilbage til det, vi så i forbindelse med Brewer og Treyens kontor-eksperiment. Har vi først aktiveret et bestemt kognitivt skema, har vi en tendens til at lade vores perception af den konkrete situation farve af, hvordan sådanne situationer typisk udspiller sig, og dermed risikerer vi at overse dele af det, der rent faktisk sker.
Psykologiens veje
