Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Personlighedsforstyrrelser (Komorbiditet (Klynge A (Skizofreni, Paranoid…
Personlighedsforstyrrelser
Diagnosekriterier
Se DSM-5 Manual
DSM: Ti typer, tre klynger
Problemet skal være en del af et varigt mønster af indre oplevelse og adfærd som afviger markant fra forventningerne fra individets kultur."
Dette mønster skal være tilstede i to eller flere af de følgende domæner:
Og være stabilt over tid fra ungdommen + give markant funktionsnedsættelse.
Kognition (Måden at tænke om andre og sig selv)
Den emotionelle respons
Interpersonel funktion
Impulskontrol
Diagnosticering af barn under 18: Symptomer skal have været tilstede mindst et år.
Klynge A
Paranoid PF
Vedvarende mistillid til andre mennesker og deres hensigter
Trang til at ødelægge andre
Ofte baggrund med meget smerte
Skizotypal PF
Stærk relation til skizofreni
Social isolation
begrænsede emotioner (flat affect)
Kognitive og perceptuelle forstyrrelser
Thought of reference
Magisk tænkning
3,9% af den generelle befolkning
Skizoid PF
Uklar relation til skizofreni
tilbagetrækning fra sociale relationer
0,8-1.7%
Klynge B
Antisocial PF
Udnytter andre
Impulsstyret
mindst 18 år, eller conduct disorder
Mange i fængsel
Mangel på empati
Borderline PF
To poler
Idealisering
Splitting
Ødelagt selvfølelse
Stærk reaktion på svigt
Kraftige humørsingninger
Uklare regler i barndom
Forsvarsmekanismen Splitting
Bange for at blive forladt
Truer/ udfører selvskade
Histrionisk PF
Opmærksomhedssøgende
Overdrevent emotionel
Søger beundring
Selvcentreret, overfladisk og hul
Ofte lægebesøg (søger omsorg)
Dramatisk adfærd
1.82%
Narcissistisk PF
Dramatisk adfærd
Søger beundring
Overfladisk
afhængighed af andre ses sos svaghed
lavt selvværd bag masken
Selvglad
Såbar overfor mindste kritik
Mangel på empati
7.7% blandt mænd og 4.8% blandt kvinder
Klynge C
Undgående PF
Kujon
Socialt hæmmet
frygt for kritik/ikke være god nok fører til social tilbagetrækning og nervøsitet
Ser sig selv som uønsket
Lavt selvværd
Hypersensitiv for kritik
2.4% USA
Afhængig PF
Clingy
Angst for seperation
manglende selfefficacy
Svært ved beslutninger
Finder ofte sammen med antisocial el. narcisssistisk PF
0,49%
Obsessiv-Kompulsiv PF
Kompulsiv
Rigid, perfektionistisk
Ruminerende
Blokeret emotionelt
Selvtillid baseres på produktivitet og urealistisk høje mål
Ofte utålmodig og stædig
Egenskaber med OCD og høj komorbiditet OBS ego-Dystonisk og Ego-syntonisk
Faste rammer for livet/skemaer (stress ellers)
Workaholics, barsk, streng
7.9% USA
Diagnosens udtryk
Ingen balance mellem selvet og andre funktioner
Maladaptive mønstre fører til gentagne konflikter/ hindrer tilknytning/ vedligeholdelse af relationer/ forhindrer etablering af personlige mål
Forstyrrelser i interpersonelle relationer
Problemer med at regulere adfærd, følelser (over- eller under-regulering
Vil have folk for tæt på, eller for langt væk
Problemer med funktionsniveau
Nogle oplever svigt meget stærkt,udadreagerende, ødelagt selvfølelse (nok primært borderline)
Differantialdiagnoser
Ængstelig (avoidant) minder om socialfobi
Avoidant PF og socialfobi (OBS denne er specifikke situationer)
Klynge A kan minde om skizofreni (OBS men mangler hallucinationer etc.)
Komorbiditet
Klynge A
Skizofreni
Paranoid PF har ofte også skizotypal og avoidant, og borderline
Klynge B
Genetisk sammenhæng med depression og bipolar og forskelligt misbrug
Borderline - Antisocial, skizotypal og avoidant
Klynge C
OCD og OCPF men denne er egosyntonisk, OCD er egodystonisk
Dependent: Klynge a og b
50% har en komorbid lidelse
75% med PF lever op til kriterier for depression, misbrug eller angst
Rusmiddelforstyrrelser (især mænd)
Fysisk: fedme, leddegigt, hjertekarsygdomme, slagtilfælde
Angst (især kvinder)
Behandling
Klynge C
Social træning
Angst træning
Gruppe terpi
Avoidant PF: KAT har vist sig effektiv: e´gradvis udsættelse for sociale settings, social skills training, udfordring af negative tanker om selv og sociale situationer. Medicin: Serotonin reuptake inhibitors kan dæmpe den sociale angst.
Dependent PF: søger ofte behandling selv, non-direktiv humanistisk er gode til at skabe autonomi og selvtillid hos klienten. CBT fokus: Øge selvsikker adfærd, dæmpe angst og udfordre overvisning om at være afhængig af andre. Par og familie terapi kan også være nyttig.
OCDPF: Behandles for det problem de kommer med (typisk ikke PF grundet egosyntoni. Arbejde med kompulsiv adfærd, ved fx at rykke tidsgrænser lidt. Afslapningsteknikker, fleksible overbevisninger og attituder.
Klynge B
Psykoanalytisk er IKKE godt
Stoleøvelse kan være problem ved borderline
DAT er godt til borderline
Mentaliseringsbaseret til borderline
STEPPS til borderline
Transference-focused therapy til borderline
Histrionisk: Lære at udtrykke emotioner og behov på mere acceptabel måde, og formulere egne mål uafhængig af andres bekræftelse.
Narcissistisk: kommer i terapi grundet komorbide lidelser. Øge bevidsthed om egne kapaciteter og øge sensitivitet overfor andre mennesker.
Klynge A
Psykoterapi er ikke godt, da de bliver mere mistroiske
Støtte individer er godt
Paranoid PF: KAT øge self-efficacy og forbedre copingskills - måske blive mindre frygtsom og fjendtlig overfor andre
Skizoid PF: Fokus på sociale evner, rollespil, hjemmearbejde, P's opmærksomhed på egne følelser øges
Skizotypisk PF: Medicin som skizofreni (ofte) men mindre doser + antidepressiver. Fokus på alliancen, sociale evner træning vha. fx gruppeterapi. Lære at se efter objektiv evidens i miljøet - mod bizarre tanker
Svært fordi patienter med PF:
Ikke har indsigt i deres problemer
Ikke opsøger behandling
Komorbide lidelser
Svært ved at skabe/vedholde meningsfulde relationer med fx terapeut
Terapeutiske tilgange til PD
Menatliserings baseret terapi (MBT) (Borderline)
Mål: Udvikle terapeutisk proces hvor P's indre mentale verden bliver fokus --> P bliver bedre til at forstå sig selv og mentalisere
Overføring og relation (her og nu)
Ikke ubevidste konflikter, men førbevidste tankeprocesser og deres betydning
Tre faser: Indledende, mellemfasen og afsluttende fase
Mentalisering blokeres, når P er følelsesmæssigt påvirket, og bryder sammen
Psykoedukation
Mentalisering: proces hvor der skabes mening i den sociale verden ved at forestille sig mentale tilstande, der ligger bag egen og andres adfærd
DAT - Dialektisk adfærdsterapi (Borderline)
Færdighedstræning i grupper
Individuel terapi 1 gang om ugen (færdigheder generaliseres til hverdagen)
Positiv og negativ forstærkning
antagelse: Patienten gør det så godt som hun kan. Terapi kan mislykkes men patienten kan ikke.
Mål: Skabe et leveværdigt liv
Tre faser: Indlæring af færdigheder i gruppe. 2: Bearbejdning af traumer som kan reguleres med nye færdigheder. 3: Fokus livskvalitetsforringende adfærd.
Lære at selv-validere indre følelser og oplevelser
Psykoedukation
Transferens fokuseret psykoterapi (TFP)
Medicin
Søvnproblemer
Psykoedukation
Arbejde med familierelationer
Systemstraining for emotional predictability and problem solving (STEPPS) til borderline
Udredning
Tjek for selvmordsrisiko - 30-40% af dem så dør af selvmord har PF.
SCID-2 (spørgeskema + struktureret interview af Ja-svar)
Standard Assessment of Personality - Abbreviated scale (SAPAS) (screening interview)
Hurtigt, men bedre til nogle PF end andre
IPDE: International Personality Disorder Examination: Semistruktureret klinisk interview og spørgeskema (ICD10 og DCM4)
Ætiologi
Mere end 5% skyldes genetik
Medfødt temperament spiller en rolle
Psykosociale opvækstvilkår
Kombination af arvelige temperamentstræk og hændelser i miljø og udvikling. (Bidrag fra arv og miljø variere efter specifik PF)
Epidemiologi
En af de mest forekommende former for psykopatologi
10-12% patienter på psykiatrisk har en PF som hoveddiagnose
Primært forekommer OCDPF, Antisocial PF, Undgående PF (3-4% voksne)
Lige mange mænd og kvinder (dog ikke indenfor de specifikke diagnoser)
Risikofaktorer
Mangelfulde tidlige relationer til omsorgspersoner, karakteriseret ved:
Forsømmelse
Overgreb
Utryghed
Disciplinering
Overbeskyttelse
Ustabilitet
Grænseløshed
Medicin: Antipsykotisk + antidepressiv (især til skizotypal og borderline). Angstdæmpende og melatonin
Forundringsspørgsmål
Klassifikationen bør måske forbedres grundet overlap
Hvorfor sker der en remission af symptomer i forbindelse med at patienten bliver ældre?
Hvorfor ved vi mest om borderline?