Menneskets tredelte hjerne Krybdyrhjernen: Hjernestammen, lillehjernen og de basale ganglier, den mest primitive del af menneskets hjerne. Disse områder i hjernen går mere end 500 millioner år tilbage i udviklingen og styrer nogle af vores mest livsnødvendige funktioner: bl.a. søvn, opmærksomhed, vågenhed, åndedræt, temperatur-regulering, sult, tørst, hjerterytme, primitive reflekser, og gennem sin forbindelse til hypofysen er denne del af hjernen desuden aktiv i forbindelse med oplevelser af stress og frygt. Vi kan enten kæmpe, flygte eller stå helt musestille. Den tidlige pattedyrhjerne: de første pattedyrs fremkomst for mere end 100 millioner år siden opstod der som en ring omkring hjernestammen og midthjernen et såkaldt limbisk system. Hvor krybdyrhjernens reaktioner i langt den overvejende grad har karakter af instinktiv adfærd og medfødte reflekser, tilføjer det limbiske system hjernen en følelsesmæssig dimension. Meget forenklet kan vi sige, at følelser er hjernens måde at huske, hvordan forskellige situationer påvirker vores organisme på. Det er ligeledes i det limbiske system følelser som glæde, vrede, sorg, angst, overraskelse og afsky aktiveres og genkendes. Den nye pattedyrhjerne: Oven på den tidlige pattedyrhjernes kun to lag tykke kortex voksede nu flere lag af hjerneceller, hvorved det Maclean kalder neokortex. Den bidrager med det, man kunne kalde det særligt menneskelige, nemlig med tænkning, sprog og impulskontrol. Det er denne del af hjernen, der gør os i stand til at skifte fra reaktion til aktion, således at vi ikke blot reagerer på ydre påvirkninger, men også er i stand til at gå i aktion for at få noget til at ske.