Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Islandske sagaer (Typer af sagaer: (Kongesagaer (Omhandler sagnkonger og…
Islandske sagaer
-
Samfund
Ære
Bliver storfamiliens eller slægtninges liv, ejendom eller ære krænket, er det slægtens opgave at genoprette det tabte gennem blodhævn, bod, forlig eller tilbageerobring. En mand er ikke mere end sit ry. Hans handlinger kan styrke eller svække familienavnet.
-
Vår- og høstting blev afholdt i goderne, hvor stridigheder afgøres
-
Fiktion
-
-
Fortælleteknik:
Skrives som en mundtlig fortælling. Rum, tid og personer præciseres.
-
-
Religion
Kristendommen: Sagatiden strækker sig fra ca. 870 til 1030.
I år 1000 bliver Island kristnet. Det sker ved Altinget, hvor det beslutter at alle skal døbes. Hedenskabet (Asetroen) fortsætter dog i det skjulte. Denne religions konflikt bliver derfor afbildet i de fleste sagaer.
Sagerne blev nedskrvet ca. 200 år efter sagatiden. Folk som kunne skrive og arbejdede med bøger i denne tid var oftest munke. Derfor er sagaer tit vinklet til fordel for kristendommen.
Eksempel: (Ravnkel Frøjsgodes)
Nordisk mytologi / Asatro: Sager udtrykker en tro på skæbnen som knytter sig til Asatro. Fx. drømme varsler, direkte/inddirekte kontakt med guderne og en uundgåelig skæbne. På denne måde fastholdes Asatroen og dens værdier i sager.
En mere inddirekte måde som asatroen kommer til udtryk er igennem samfundet og dets normer. Mange sagaer omhandler også person som er grænsebrydere og beskriver på den måde saga samfundets traditioner som stammer fra asatroen.
Kvinder
Kvinder i sagaer: Kvinder i sagaer kan opfylde op til tre funktioner. Den første er kvinder er dem som sørger for den næste generation. Mændene har flere rettigheder end kvinderne. Den anden er at deres forhold/elskovsforhold kan starte problemerne som sagaen omhandler. Den tredje er at kvinder kan være stærke og lidenskabelige. De kan spille en stor rolle i sagaen. Kvinder er generalt i stand til at handle selvstændigt, da deres samfunsfunktion er at opretolde og styre samfundet mens mænende er ude at plyndre.
Sexualitet: Jord og rigdom er alt afgørende for slægtens overlevelse. Slægtens overhoved afgør derfor normalt partnervalget, da ægteskab er en kontrakt mellem to slægter, hvis status skal passe til hinanden. Et ægteskab handler ikke om den individuelle forelskelse eller livslykke, men om social sikring. Derfor skabes der en konflik mellem samfundets normer og kærligheden, hvor nogle sagahelte styres af følelser eller erotiske motiver. Hvilket bringer dem i konflikt med slægtens normer.
-