Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Blodprøver 2 (Koagulationsprøver
Koagulationen er nøje reguleret, da…
Blodprøver 2
Koagulationsprøver
Koagulationen er nøje reguleret, da for kraftig koagulation vil bevirke blodpropper, og for svag koagulation vil give blødninger.
Koagulationstid: INR s. 94-95.
- INR angiver, hvor mange gange længere patientens blod er om at størkne i forhold til en normal standardblodprøve.
- Forhøjet INR: Langsom koagulation og øget risiko for blødning. Ses hyppigst ved AK-behandling (antikoagulationbehandling pga. tendens til blodpropper) med brug af lægemidlet Marevan.
D-dimer s.64.
- Fortæller indirekte om mængden af dannet fibrin ved en blodprop
- Forhøjet: Typisk ved store blodpropper (DVT, lungeemboli), svære infektioner og cancer.
Normal værdi: Udelukker større blodpropper.
Trombocytter s.146-147.
- Små celler, der laves i knoglemarven og først og fremmest står for dannelsen af trombocytpropper i forbindelse med karskade.
- Lav værdi: Trombocytopeni, medfører øget blødnings- tendens (får nemt blå mærker, hyppige næseblødninger eller kraftige menstruationer).
- Meget lave værdier: potentielt livstruende.
Antitrombin s.45.
Enzym, der dannes i leveren. Nedsætter blodets evne til at størkne. Modvirker således dannelsen af blodpropper ved at hæmme aktiviteten af en lang række koagulationsfaktorer.
Koagulationstid: APTT (aktiveret partiel tromboplastintid) s.46.
- APTT: Mål for aktiveringstiden for hele rækken af koagulationsfaktorer. I praksis er APTT dog først og fremmest et mål for to bestemte koagulationsfaktorer, faktor VIII og IX, da mangel på en af dem er den hyppigste årsag til forlænget APTT - f.eks. hos pt. med hæmofili (blødersygdom)
Fibrinogen s.71.
Inaktive forstadium til proteinet fibrin. Ved koagulation forbruges dette forstadium, og fibrinogen fortæller derfor om gra- den af koagulation.
Plasminogen s.124.
Inaktive forstadium til enzymet plasmin, der nedbryder netværket af fibrin. Koncentrationen af det inaktive forstadium til plasmin afspejler graden af fibrinolytisk aktivitet i blodet, idet plasminogen forbruges.
Anæmiprøver
- Blodprøverne deles ofte op i de primære, der klassificerer anæmien, og de opfølgende, der på baggrund af klassifikationen skal komme diagnosen nærmere.
Primære prøver
Klassifikation, hvor udtalt er anæmien.
-
Erytrocytternes størrelse: MCV s. 69
Den gennemsnitlige størrelse af erytrocytterne.
- Små: Mikrocytose/mikrocytær anæmi - f.eks. ved jernmangel.
- Normal: Normocytær anæmi - ses ved en lang række sygdomme.
- Store: Makrocytose/makrocytær anæmi - f.eks. B12- eller folatmangel.
Erytrocytternes hæmoglobinindhold: MCHC
Erytrocytternes gennemsnitlige hæmoglobinindhold.
- Lav: Hypokrom anæmi - f.eks. ved jernmangel.
- Normal: Normokrom - ses ved en lang række sygdomme.
MCV høj og MCHC normal
- Makrocytær normokrom anæmi (fx B12/folatmangel og kronisk alkoholisme).
MCV normal og MCHC normal
- Normokrom normocytær anæmi (fx blødning, kronisk sygdom, hæmolysem.fl.).
MCV lav og MCHC lav
- Hypokrom mikrocytær anæmi (fx jernmangel).
Opfølgende prøver s. 177-178
- Folat s. 72.
- Cobalamin (B12) s. 59-60.
- Metylmalonat s. 118.
- Homocystein s. 84-85.
- Jern s. 97-98.
- Transferrin s. 144.
- Ferritin s. 70.
- Haptoglobin s. 80.
- Bilirubin s. 52-53.
- Reticulocytter s. 135.
- LDH (Laktat dehydrogenase) s. 110.
- Hydrogenkarbonat (HCO3)
-
- MVC: Middelvolumcelle
- MCHC: Erytrocyt middelcelle hæmoglobinkoncentration
Kilde: Peter Fahmy, P. & Knudsen, T.B., 2006. Blodprøver. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark.